Hver plante bliver stress-testet for resistens. Omkring 50% kommer ikke videre fra dette stadie. Blandt dem, der går videre, vurderer vi struktur og styrke, og først til sidst terpeneprofilen.

Hvis vi er heldige, ender hele denne omgang med 2–3 kloner, vi kan arbejde videre med. Nogle gange én. Nogle gange ingen overhovedet.

Det er altid interessant at høre kritik fra deltidavlere og fuldtids-hadere. Jeg spekulerer på hvor meget plads de egentlig har til F&U. Kan de tillade sig at kassere 100% af fem måneders arbejde, bruge tusindvis af kroner, fejle fuldstændigt og så starte forfra igen?

Tilsyneladende kan god historiefortælling, kunstigt begrænset lager og en podcast nogle gange erstatte reel forskning.