Californien tildeler 100 millioner dollars til at hjælpe små cannabisvirksomheder
I nogle af Californiens kommuner er udstedelsen af licenser til kommende cannabisentreprenører gået helt i stå på grund af manglende ressourcer. I sidste uge annoncerede embedsmænd, at man har afsat 100 millioner dollars, så lokale jurisdiktioner i hele staten kan ansætte flere medarbejdere og dække andre udgifter for at effektivisere processen.
Midlerne tildeles 17 byer og amter, som forhåbentlig vil få ryddet op i bunkerne af licensansøgninger.
Markedet kører indtil videre på midlertidige licenser
Som en midlertidig løsning har staten gjort det muligt for spirende cannabisvirksomheder at drive forretning på midlertidige licenser. Disse skulle oprindeligt udløbe den 1. januar, men Department of Cannabis Control (DCC) har forlænget perioden. Forlængelsen skal gerne give lokale myndigheder mere tid til at udstede fulde tilladelser.
Det var i oktober sidste år, at DCC annoncerede, at staten accepterede ansøgninger fra dem, der ønskede at omstille sig til det lovlige cannabismarked, og en kommune klagede over, at det ville tage dem fire år at behandle alle nuværende ansøgere.

Miljøhensyn er en stor forhindring
Manglen på arbejdskraft og innovative værktøjer til at effektivisere tilladelsesprocessen forværres yderligere af, at hver sag kræver en grundig miljøvurdering.
I 2012 blev det beregnet, at indendørs grow-ops—de fleste af dem ulovlige—forbrugte 1 procent af al elektricitet i USA. Og californiere mistænker den nye branche for at misbruge og forbruge en af statens mest værdifulde ressourcer—vand.
Forhåbentlig vil de nye midler på 100 millioner dollars give nok ressourcer til at få ryddet op i bureaukratiet og udstede licenser til alle berettigede ansøgere.
Kommentarer