• 1. Hvorfor bruger folk med hiv cannabis?
• 2. Fordele og underliggende mekanismer
• 2. a. Antiinflammatoriske egenskaber
• 2. b. Lindring af neuropatiske smerter
• 2. c. Kvalmestillende effekt
• 2. d. Appetitstimulation
• 2. e. Bedre humør
• 2. f. Bedre søvn
• 2. g. Hæmning af virusaktivitet
• 3. Flere fordele eller flere risici?
• 3. a. Neurokognitiv funktion
• 3. b. Overholdelse af behandling
• 4. Yderligere fordele ved cannabisbrug hos hiv-patienter
• 4. a. Mindre opioidbrug
• 4. b. Øget fysisk aktivitet
• 5. Cbd: et ikke-euforiserende, lovligt alternativ
• 6. Kommende forskning
• 7. Afslutningsvis

Vi er kommet langt siden dengang, hvor en HIV-diagnose svarede til en dødsdom. I dag, med indførelsen af ART – antiretroviral behandling – kan personer smittet med Human Immunodeficiency Virus leve et langt, produktivt, lykkeligt og relativt sundt liv, da de tilgængelige mediciner hjælper med at holde sygdommen i skak.

Men forholdene er stadig ikke lutter lagkage for mennesker, der lever med HIV (PLWH, for kort). Virussens tilstedeværelse i kroppen samt bivirkninger fra ART-medicin tager deres præg. Her kan cannabis, af alle ting, vise sig som en hjælp, da forskellige patientgrupper traditionelt har brugt dette stof for mange symptomer, der følger med HIV. Omvendt gør brugen af cannabis til HIV mange læger urolige, eftersom vi stadig har meget at lære om, hvordan cannabis påvirker sundheden hos HIV-smittede, hvilke langtidskonsekvenser der måtte være, og hvordan cannabis interagerer med antivirale behandlinger.

I denne artikel ser vi nærmere på de forskningsresultater, vi har til rådighed i dag. Forhåbentlig kan vi derudfra drage nogle praktiske konklusioner om fordele og risici ved at bruge cannabis for folk med HIV.

Hvorfor bruger folk med HIV cannabis?

Som det også gælder for andre alvorlige sygdomme, som kræft eller multipel sklerose, bruger HIV-patienter cannabis for at lindre forskellige symptomer, som giver dem ubehag, men de håber også, at noget, der får dem til at føle sig bedre tilpas, kan hjælpe mod selve grundproblemet. Jo mere vi studerer denne utrolige plante, jo mere tyder det på, at det faktisk er tilfældet – og at brugen af cannabis kan have fordele langt ud over bare symptomlindring.

Faktisk var HIV- og AIDS-patienter historisk nogle af de første til at tage medicinsk cannabis i brug, og de bruger det stadig i højere grad end resten af befolkningen. Mange kender anekdoter om folk med HIV, som har indarbejdet cannabis i hverdagen; og nogle af os kender sådanne patienter personligt. Videnskabelig forskning bekræfter, at cannabis er udbredt blandt HIV-positive.

En undersøgelse kiggede på patienter på en stor HIV-klinik og fandt, at op mod en tredjedel brugte cannabis mod symptomer. De hyppigst rapporterede fordele var:

Det skal dog nævnes, at en stor minoritet (47%) angav, at cannabis påvirkede deres hukommelse negativt.

En anden undersøgelse vurderede, hvor mange HIV-/AIDS-patienter der havde brugt cannabis den forgangne måned, og fandt, at op til 23% havde gjort det. De mest rapporterede fordele var:

• Lindring af angst og/eller depression (57%)
• Forbedret appetit (53%)
• Øget nydelse (33%)
• Lindring af smerter (28%)

Fordele og underliggende mekanismer

Nogle fordele ved cannabisbrug blandt HIV-patienter rapporteres så ofte og er set gennem så mange årtier, at man næppe kan betvivle deres eksistens. Dertil er forskere i gang med at undersøge de mulige mekanismer, der gør cannabis gavnlig – og har allerede opdaget nogle. Lad os se nærmere på dem.

Antiinflammatoriske egenskaber

Cannabinoidernes evne til at dæmpe inflammation er veldokumenteret, og inflammation spiller en vigtig rolle i mange sygdomme – inkl. HIV. Desværre udvikler HIV-patienter ofte andre sygdomme – hjertekarsygdomme, diabetes, kræft – og her spiller systemisk inflammation også en central rolle. De to vigtigste stoffer i cannabis – THC og CBD – har længe været undersøgt som potentielle immunmodulatorer, dog mest i cellekulturer og dyreforsøg; data fra mennesker mangler stadig.

En undersøgelse viste, at aktivering af CB₂-receptoren kan hæmme spredning af HIV i kroppen. CB₂-receptorer findes især i tarmen og er mål for både CBD og THC. I ét forsøg blev aber inficeret med en HIV-lignende virus og behandlet med THC. Dette primære psykoaktive stof i cannabis reducerede sygdommens alvorlighed og forbedrede tarmens sundhed.

Blandt HIV-patienter er brug af cannabis kædet sammen med lavere niveauer af bestemte celler og proteiner, der er forbundet med sygdomsudvikling og relaterede problemer.

Blandt alle cannabinoider er CBD (cannabidiol) det absolut mest populære at forske i, da det ikke giver den karakteristiske rus fra cannabis, men viser stort medicinsk potentiale. Dette stof er vist at nedsætte inflammation i HIV-inficerede hjerneceller. HIV-induceret neuroinflammation kan skabe en dominoeffekt, hvor inficerede celler bliver aktiveret, formerer sig og spreder virusset i kroppen. CBD bryder denne proces, dæmper inflammationen og holder cellerne i dvale.

I en anden undersøgelse udført på humane HIV-inficerede celler fandt man også antiinflammatorisk effekt af CBD. Mekanismen var nedsat produktion af adskillige cytokiner og kemokiner – stoffer, som fremmer inflammation. For de nysgerrige blev CBD også fundet effektiv i at deaktivere proteinet caspase 1 og reducere aktiviteten af genet NLRP3. Begge er vigtige for inflammatoriske processer. Desuden reducerede CBD markant mængden af HIV i cellerne.

Lindring af neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter – oplevet som "prikken og stikken", især i hænder og fødder – er meget almindeligt ved HIV. Det kan skyldes skader fra virusset selv eller fra medicin mod det. Denne type smerte påvirker patienters livskvalitet markant, og der mangler effektive behandlinger.

Både dyrestudier og kliniske forsøg antyder, at cannabis og dets enkeltkomponenter kan afhjælpe neuropatiske smerter. Et studie på rotter undersøgte CBD's evne til at lindre smerte mens det samtidig dæmper inflammation. Studiet konkluderede, at rodenters behandling med CBD reducerede produktionen af proinflammatoriske stoffer, hvilket dæmpede graden af neuropatiske smerter.

Et andet studie undersøgte, hvor cannabis' smertelindrende egenskaber virker. Generelt påvirker cannabinoider specialreceptorer – CB₁ og CB₂ – men i dette forsøg på rotter fandt forskerne, at lindringen af neuropatiske smerter skyldtes aktivering af en anden receptor, kaldet α3 glycin-receptoren.

I kliniske forsøg på mennesker blev HIV-patienter med neuropatiske smerter undersøgt, og man fandt, at ryget cannabis reducerede daglige smerter med 34% mod 17% med placebo. I et andet studie blev der observeret en 52% reduktion i smerter blandt cannabisbrugere mod 24% i placebogruppen. Disse fund og utallige anekdotiske beretninger tyder på, at cannabis er et lovende valg mod neuropatiske smerter ved HIV.

Kvalmestillende effekt

Cannabis har historisk været brugt mod kvalme og opkast, og i moderne tid var de første brugere personer i kemoterapi eller folk med kvalme fra andre årsager. For HIV-patienter er kvalme og opkast ofte en bivirkning af visse antivirale lægemidler, især proteasehæmmere, og cannabis' kvalmestillende effekt kan derfor have stor værdi.

Desværre er den kvalmestillende effekt ikke specifikt undersøgt hos HIV-patienter, men observeret i anden forskning. Ét studie undersøgte dronabinol (en syntetisk udgave af THC) og viste mindsket kvalme blandt AIDS-patienter. Forskere antyder derfor, at cannabis kan være et muligt alternativ for patienter, der ikke reagerer på traditionel behandling mod kvalme.

Medicinske cannabisbrugere bør dog være forsigtige, da stoffet kan give den modsatte effekt. Der er komme flere rapporter om Cannabinoid Hyperemesis Syndrome (CHS). Det er en sjælden men vedvarende reaktion, hvor man begynder at kaste op efter at have brugt cannabis. Det rammer få, langvarige daglige brugere, men nogle medicinske patienter må anvende store doser cannabis hele tiden for at få symptomlindring – og løber derfor risikoen for at udvikle CHS.

Appetitstimulation

En anden velkendt positiv effekt af cannabis, der gør det særligt relevant for HIV-patienter, er evnen til at stimulere appetitten. Dårlig appetit og vægttab er alvorlige problemer og kan føre til AIDS wasting syndrom, dvs. et vægttab på over 10% af kropsvægten samt diarré eller feber over 30 dage.

Standardbehandlingen er at øge appetitten, ofte med medicinen megestrolacetat (Megace). Det eneste cannabis-lignende stof, der er undersøgt her, er dronabinol (Marinol), som nævnt før. Denne syntetiske THC-form har faktisk forbedret appetitten hos AIDS-patienter og hjulpet dem med at holde stabil vægt.

Mens dronabinol indtages oralt, foretrækker nogle naturlig cannabis – de ryger kun nok til at få lindret symptomer og opnå bedre appetit som bonus. Det har ført til forskning i dette adfærdsmønsters sikkerhed. Et mindre studie fra 2000 fandt, at HIV-patienter, som røg cannabis i 21 dage, ikke havde nogen stigning i HIV-virus i denne periode. Forfatteren anbefalede derfor, at medicinsk marijuana trygt kunne bruges sammen med anden behandling af wasting.

Bedre humør

Selvom humørløftende egenskaber ved cannabis ikke gælder for alle (nogle oplever ubehagelige virkninger), kan det være en god mulighed for de fleste – ikke kun ved HIV, men for alle med kronisk sygdom.

De uheldige, for hvem HIV er endt som AIDS, oplever ofte sorg, angst og depression. Nogle med AIDS, der bruger cannabis for fysiske symptomer, rapporterer også om bedre humør. Et nyt studie om Marinol fandt, at eufori var en ønsket bivirkning blandt AIDS- og kræftpatienter.

Bedre søvn

Cannabis' effekt på søvn er omdiskuteret. Mange cannabis-varianter er ideelle som søvnmiddel, men spørgsmålet er, om det på langt sigt skader søvnkvaliteten. Et almindeligt symptom ved ophør af cannabis er dårlig søvn eller decideret søvnløshed. Omvendt kan god nattesøvn fra cannabis, selv med mulige langsigtede risici, være til stor fordel ved svækkende sygdomme som HIV – og det er ikke overraskende, at mange HIV-patienter rapporterer brug for søvnforbedring.

En stor undersøgelse viste, at deltagere, der brugte cannabis mod søvnproblemer, følte sig mere friske og funktionsdygtige næste dag sammenlignet med dem, der brugte konventionelle sovemidler eller ingen. De rapporterede også færre hovedpiner og mindre kvalme. Dog oplevede cannabisbrugere ofte mere døsighed, angst og irritabilitet næste morgen sammenlignet med andre sovemidler.

Et andet studie blandt HIV-patienter med søvnforstyrrelser viste, at 71% opnåede bedre søvn efter medicinsk cannabis. 39% reducerede eller stoppede brugen af receptpligtige sovemidler. Kun 21% meldte om bivirkninger, og disse fik dem ikke til at stoppe med cannabis.

Hæmning af virusaktivitet

Mange retninger indenfor cannabisforskning starter med at se på symptomlindring – og ender med at påvise, at det måske også løser selve problemet. Ved HIV er det store spørgsmål, om cannabis kan hæmme selve virussens aktivitet.

Et studie blandt personer i antiretroviral behandling fandt, at dem, der også brugte cannabis, oplevede hurtigere reduktion af HIV-DNA. Det betyder, at virussets genetiske materiale mindskedes hurtigere, hvilket er et vigtigt tegn på effektiv HIV-behandling.

Et andet studie undersøgte tungt cannabisbrug blandt HIV-patienter i behandling og fandt mindskede niveauer af aktiverede og inflammatoriske immunceller, hvilket tyder på, at cannabis kan hjælpe med at reducere systemisk inflammation og immunaktivering under ART.

Flere fordele eller flere risici?

Mens nogle effekter af cannabis på HIV-patienter (se ovenfor) undersøges for deres potentielle fordele, vækker andre bekymring. Alligevel kan der vente overraskelser, og i stedet for risici kan HIV-patienter, der ryger cannabis, faktisk få lindring.

Neurokognitiv funktion

En stor bekymring for folk med HIV er forringet hjernefunktion med alderen. Virussen forårsager inflammation og nerveskader, og eftersom HIV-patienters middellevetid nu nærmer sig den generelle befolkning, ophobes skaden med årene.

Det er klart, at menneskers hjernefunktion er påvirket, mens de er påvirket af cannabis – især opmærksomhed og hukommelse. Hos storrygere ses forringet kognition også mellem sessionerne. Forskning tyder også på, at tidlig debut (teenageår) kan påvirke IQ.

Man kunne tro, at det ville være endnu værre for HIV-patienter, men sådan ser det ikke ud. Én undersøgelse om cannabis og neurokognitiv svækkelse blandt HIV-patienter indikerede faktisk en neurobeskyttende effekt. Forskerne pegede på, at cannabis forbedrer hjernefunktionen pga. dets antiinflammatoriske egenskaber.

Et andet studie publiceret i 2021 påviste bedre kognitiv præstation blandt HIV-patienter, der tidligere havde fået diagnosen cannabisbrugslidelse (CUD). De klarede sig markant bedre end patienter uden brug på tests af processhastighed, visuel indlæring og hukommelse samt motoriske evner.

Kort sagt, ligesom hos ældre brugere, ser det ud til, at HIV-patienters hjerner drager fordel af cannabis – hvad enten brugen er medicinsk eller rekreativ. Men dette er stadig ikke fuldt forstået, og mere forskning er nødvendig for at afklare risici og fordele.

Overholdelse af behandling

En anden stor bekymring er, om cannabisbrug forstyrrer, hvor samvittighedsfuldt og regelmæssigt folk tager deres ART-medicin. Én bestemt undersøgelse underbyggede bekymringen; den viste, at ældre patienter, der brugte cannabis, var mindre konsekvente i deres behandling end ikke-brugere.

Dog er data modstridende. En anden undersøgelse fra 2017 fandt, at intens cannabisbrug ikke nedsatte ART-overholdelse, medmindre det blev kombineret med stordrikning. Endnu et studie fra 2005 fandt, at HIV-patienter med cannabisbrug for kvalme havde bedre overholdelse, mens brug for andre årsager (eller rekreativt) gav lavere overholdelse.

Sammenfattende er relationen meget kompleks og afhænger af mange faktorer – der er brug for mere forskning. Under alle omstændigheder bør HIV-patienter huske, at god behandlingsdisciplin er afgørende for langtidsudsigterne.

Yderligere fordele ved cannabisbrug hos HIV-patienter

Vi mangler stadig meget viden om samspillet mellem cannabis, HIV-symptomer og virusset selv, men forskning antyder, at fordelene kan være endnu flere end allerede nævnt. Her er nogle eksempler:

Mindre opioidbrug

Igen og igen viser medicinsk cannabis sig som et sikrere alternativ til opioid-baserede smertestillende midler. Et studie publiceret i januar 2018 bekræfter dette: HIV-patienter med kroniske smerter, der bruger cannabis, tager sjældnere opioider – som både har højere afhængighedsrisiko og kan føre til dødelige overdoser.

Øget fysisk aktivitet

Motion er vigtigt både for raske og for mennesker med kronisk sygdom – alt, der fremmer mere og hårdere træning, bør undersøges. En undersøgelse fra 2023 så på sammenhængen mellem stofbrug og fysisk aktivitet blandt HIV-patienter med kroniske smerter og depression. Undersøgelsen fandt, at cannabisbrugere rapporterede, at de dyrkede mere intens motion end ikke-brugere, sikkert fordi cannabis lindrer smerter. Ved at fremme mere motion kan cannabis således øge HIV-patienters generelle sundhed og trivsel.

CBD: Et ikke-euforiserende, lovligt alternativ

Du har måske bemærket, at cannabidiol (CBD) er det cannabisstof, der oftest bliver undersøgt i ovenstående studier. Det skyldes primært, at CBD ikke er euforiserende og derfor tiltrækker mange læger. En anden fordel ved CBD sammenlignet med THC eller hele cannabisplanten er, at det nu er lovligt i mange lande. Takket være dette vælger mange HIV-patienter, der ikke ønsker at være påvirkede, eller som vil undgå lovbrud eller stigmatisering, at bruge CBD, som kan indtages som f.eks. gummies, olie og creme.

CBD kan give mild smertelindring, nedsætte kvalme og reducere inflammation, men det ser ikke ud til at have effekt på selve HIV-infektionen. Man bør også være opmærksom på, at selvom CBD er lovligt, ikke-euforiserende og uden alvorlige bivirkninger, er ingen CBD-baseret medicin endnu godkendt af FDA mod HIV eller AIDS, og samspillet med ART-medicin er sparsomt belyst.

Vi anbefaler, at HIV-patienter, der vil prøve CBD, starter med en lav dosis og langsomt trapper op efter behov.

Kommende forskning

Under forbudstiden blev cannabis kun undersøgt for dets påståede skadelige virkninger på brugeren og samfundet, og først i de seneste årtier har forskere fået øjnene op for dets mulige terapeutiske egenskaber. Tendensen til at forske i cannabis som medicin fortsætter, også inden for HIV.

Et kommende studie vil undersøge hjertekar-sundhed blandt HIV-patienter, der bruger cannabis. Kardiologer sammenligner niveauer af THC og CBD i blod og urin og sammenligner disse data med hjertets funktion og struktur via MR-scanning. Studiet fokuserer især på inflammation som risikofaktor for hjertesygdomme.

Et andet studie på University of Florida følger 400 HIV-positive medicinske cannabisbrugere over fem år for at kortlægge forbrugshyppighed, mængder og præcis cannabinoid-indhold i deres medicin. Resultaterne sammenholdes med symptomlindring, men forskerne håber også at belyse cannabis' effekt på tankeevne, hukommelse og planlægning hos folk med HIV.

I mellemtiden har forskere fra University of Mississippi School of Pharmacy modtaget et legat for at undersøge cannabis' potentielt antiinflammatoriske og smertelindrende effekter hos HIV-patienter. Deres mål er at identificere specifikke cannabinoider, der kan lindre smerter uden afhængighedsrisiko.

Afslutningsvis

Baseret på den eksisterende viden har cannabis i lang tid været anset for en lovende medicin for mennesker med HIV. Fordelene rækker ud over lindring af symptomer som inflammation, smerte, dårlig appetit eller søvn, angst og depression. Tilgængelige data antyder endnu flere måder, hvor cannabis kan forbedre livskvaliteten, mindske behov for farlig medicin og endda reducere virussens skadevirkninger.

Patienter, der bor et sted hvor medicinsk cannabis er lovligt og tilgængeligt, bør overveje det som behandlingsmulighed og drøfte det med deres læge. Mens bekymringer om mulige risici – også på lang sigt – fortsat eksisterer, kan man håbe, at kommende forskning vil udfylde huller i vores viden og kaste mere lys over cannabis' rolle ved HIV.