Hvorfor har mennesker cannabinoid-receptorer?

• 1. Hvad er det endocannabinoide system?
• 2. Hvilke typer receptorer findes der?
• 3. Mennesker og cannabis

Cannabinoid-receptorer findes i næsten alle dele af vores krop. De udgør en vigtig del af det gådefulde endocannabinoide system (ECS), som blev opdaget forholdsvis for nyligt. ECS er ansvarlig for en række funktioner, herunder fertilitet, hukommelse, humør, smerteopfattelse og mere. Men hvad er egentlig cannabinoid-receptorer? Og det vigtigste spørgsmål – hvorfor har mennesker cannabinoid-receptorer?

Hvis du har læst lidt om cannabis, er du sikkert stødt på cannabinoid-receptorer. Du har måske også undret dig over, hvorfor urten har så stor påvirkning på os. Uanset om effekten er mental eller medicinsk, er der noget om snakken. Og det skyldes, hvordan cannabis interagerer med menneskekroppen.

Cannabis indeholder mange forbindelser. Nogle er unikke og kun til stede i planten, hvilket gør den helt speciel. Disse forbindelser – også kendt som cannabinoider – har evnen til at interagere med cellerne i vores krop. Men der findes ikke nogen klar forklaring på, hvorfor vi har dem i vores krop. Denne artikel fokuserer netop på dét. Før vi dykker ned i det, er det dog vigtigt at forstå det endocannabinoide system.

Hvad er det endocannabinoide system?

Forskere opdagede først ECS, efter man havde opdaget THC. ECS spiller en meget vigtig rolle i vores krop. I skolen lærer du om kredsløbet, nervesystemet og mange andre funktioner, men der nævnes aldrig noget om ECS. Det skyldes, at det først blev opdaget i 1980’erne. Faktisk er ECS stadig lidt af et mysterium for mange. Der er ikke mange, der engang har hørt navnet.

ECS er intet andet end et netværk, der overfører signaler mellem nerveceller. Faktisk er det det største netværk i kroppen. Det arbejder for at opretholde homeostase eller balance. Tænk f.eks. på kropstemperatur – den må hverken blive for høj eller for lav. En balance er nødvendig, og det er sådan ECS fungerer. Trods barske forhold udefra sørger ECS for stabilitet inde i kroppen.

Det fascinerende er, at kroppen selv producerer endocannabinoider som 2-AG og anandamid naturligt. Anandamid minder om hjernens egen THC og hjælper med at gøre os naturligt glade indimellem. Faktisk har det en lignende effekt som THC. Forskellen er dog, at anandamid har en kort levetid, mens THC bliver længere i kroppen.

Anandamid er ikke kun vigtigt for at holde dig glad. Det gør meget mere end det. Det koncentrerer sig i områder i hjernen, der har med motivation, hukommelse, fertilitet og bevægelse at gøre. Da anandamid minder om THC, vil forståelsen af denne endocannabinoid give dig bedre indsigt i THC, som findes i cannabis.

Anandamid hjælper dig også med at glemme ting. Men ikke de vigtige detaljer – bare rolig. Det hjælper dig kun med at glemme traumatiske begivenheder eller ting, der måske er ligegyldige. Det bidrager i høj grad til at holde dig glad. Kan du huske følelsen, når du opnår noget? Det er anandamid – din belønningssti. Det er også den følelse, du får, når du træner eller har god sex.

Tager man højde for dets betydning, må det også spille en rolle, når du kæmper med depression eller nervøsitet. Faktisk er det sådan, at mennesker, der er heldige at være naturligt rige på anandamid, ofte ikke har behov for at ryge cannabis for at få glæde af plantens fordele. Men hvis din krop producerer for lidt, kan meget gå galt. Heldigvis kan cannabis hjælpe.

Cannabinoider som THC og CBD i cannabis kaldes fyto-cannabinoider. Og du kan helt sikkert forvente en reaktion, når de møder kroppens naturlige endocannabinoider.

De findes i væv, immunforsvar og også i hjernen. ECS’s hovedfunktion er at sørge for kommunikation mellem krop og hjerne og sikre, at de reagerer korrekt på signaler. Det spiller en nøglerolle ift. appetit, søvn, smerter, hukommelse, vækst og kognition.

Hvilke typer receptorer findes der?

Cannabisplanter er specielle for mennesker på grund af den måde, de interagerer med kroppen. Cannabinoiderne i planten reagerer med kroppens receptorer. Men til trods for, hvad du måske har hørt, så findes receptorerne ikke kun på grund af cannabis. De er en vigtig del af det endocannabinoide system og hjælper med at sende og modtage signaler fra endocannabinoider.

Hvad med folk, der ikke ryger eller indtager cannabinoider? Har de også receptorer? Ja, selvfølgelig har de det. Men eftersom antallet af endocannabinoider øges når du ryger cannabis, er det usandsynligt, at du får mangel på endocannabinoider, hvilket ellers kan føre til fertilitetsproblemer og meget andet.

Der findes primært to typer receptorer i kroppen. Den første er CB1, som især findes i nervesystemet, leveren, lungerne, hjernen og nyrerne. Både fyto-cannabinoider som THC fra planten og kroppens egne endocannabinoider kan binde sig til CB1, da deres strukturer minder meget om hinanden. Disse receptorer er især gavnlige for patienter med depression, kroniske smerter og flere andre lidelser.

Receptorerne og cannabinoiderne fungerer som en nøgle og en lås. THC fungerer som nøglen til CB1, og hjernen frigiver dopamin. Her mærker du en ændring i humøret. Du kan føle dig glad, nervøs eller trist, alt efter hvor meget THC du har indtaget.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle oplever hjertebanken eller paranoia efter cannabis? Det er THC, der virker. Men det betyder ikke, at THC er skadeligt. Hvis du tager den rette dosis, virker det som magi – men hvis du overdriver, kan du opleve mange bivirkninger, herunder paranoia.

Den anden receptor er CB2, og den findes især i mave-tarm-systemet, mandlerne og milten. Grundlæggende dækker den over en stor del af immunsystemet. Når cannabinoider aktiverer en eller begge receptortyper, sendes beskeder til cellerne om, hvordan de skal reagere. De styrer især smerte, inflammation og appetit.

Mennesker og cannabis

Nu kender du THC og CBD – de cannabinoider, der findes i cannabis. Men du vil måske blive overrasket over, at cannabis indeholder mere end 113 forskellige cannabinoider, hvoraf mange er unikke. Det som gør cannabis særlig er, at cannabinoiderne påvirker menneskekroppen på en måde, der ligner kroppens egne endocannabinoider, som forklaret ovenfor.

Derfor har mennesker og cannabis haft et forhold, som startede for tusindvis af år siden. Cannabis har eksisteret i mere end 10.000 år. Denne unikke plante blev brugt til mange forskellige formål. Nogle mener, at hamp var én af de første landbrugsafgrøder. Hamp kan omdannes til fiber, tøj, reb og meget andet nyttigt. Og hampfrø er som bekendt en fremragende kilde til protein og fedtsyrer.

Kvinder brugte medicinsk cannabis som hjælp ved menstruationsproblemer. Faktisk blev dronning Victoria ordineret cannabis for at lindre menstruationssmerter. Det blev også anvendt mod veer og som en udbredt medicin mod smerter, småskader og andre problemer. Selvfølgelig blev det også brugt til spirituel helbredelse.

Og da cannabis indeholder cannabinoider, som minder om anandamid, tror mange derfor, at mennesker er beregnet til at indtage eller ryge cannabis. Men det er ikke sandt. Ja, planten kan hjælpe på mange problemer, men receptorerne i kroppen er ikke lavet udelukkende til cannabis.