Irlands adgangsprogram for medicinsk cannabis saboteret af læger

Peter Reynolds, medlem af bestyrelsen for Irish Medical Cannabis Council, gav udtryk for sine holdninger om Irlands Medical Cannabis Access Programme (MCAP). Det er nu fire år siden, at et lille antal kvalificerede patienter fik adgang til medicinen. Og der blev for nylig truffet en beslutning om, at udgifterne til medicinsk cannabis vil blive betalt direkte af sundhedsministeriet.

Men på trods af det solide juridiske grundlag, er systemet endnu ikke kommet i gang. Reynolds giver skylden til landets sundhedsvæsen, der er fjendtlig over for cannabis og saboterer dets anerkendelse som medicin.

En politik baseret på misforståelser

Når det gælder medicinsk cannabis, læner Health Products Regulatory Authority (HPRA) sig op ad ekspertisen i en arbejdsgruppe, hvor ingen af medlemmerne tilsyneladende har nogen tidligere viden om stoffets terapeutiske potentiale.

Ifølge arbejdsgruppen mangler der videnskabeligt bevis for, at cannabis har nogen medicinske fordele, og der findes ingen data om sikkerheden ved brugen. Dette står tydeligt i kontrast til det faktum, at PubMed, verdens største database for medicinske videnskabelige publikationer, indeholder mere end 26.500 opslag om cannabis. Der findes flere produkter baseret på cannabis, som er godkendt af FDA, og blomsten i sin naturlige form er blevet legaliseret til medicinsk brug i 36 amerikanske delstater og i mange lande verden over.

Irland er et af disse lande, men antallet af diagnoser, der kan behandles med cannabis, er latterligt lille, og den mest almindelige – smerte – er bevidst udeladt fra listen.

Fiasko i at skabe en irsk cannabisindustri

Et andet problem med MCAP er forsyningskæden. Tidligere kunne patienter købe deres medicin på ét bestemt apotek i Holland, som de selv måtte rejse til. Nu findes der fire produkter, som kvalificerede patienter kan købe lokalt. Disse produkter importeres fra lande som Canada, Danmark og Storbritannien.

Der er blevet fremsat forslag om at skabe en irsk cannabisindustri. Hvis det var blevet vedtaget, kunne initiativet have tiltrukket millioner i investeringer og skabt hundredevis af nye jobs. Men modstanden mod stoffet vandt, og landet går fortsat glip af mange fremragende muligheder for at give økonomien et løft ved at støtte væksten af en helt ny sektor.