Mega-tilbud - Pakke med 10fem for €19 Køb nu

Mississippi, USA, har legaliseret medicinsk cannabis

4 februar 2022
Mississippis guvernør har underskrevet en lov om medicinsk cannabis, der gør det muligt for patienter at få ca. 85 g medicin om måneden
4 februar 2022
1 min read
Mississippi, USA, har legaliseret medicinsk cannabis

Guvernør Tate Reeves underskrev onsdag en lov, der legaliserer medicinsk cannabis i Mississippi, USA. Det gør staten til den 37. i rækken, der lovgiver om brug af medicinsk cannabis.

Den nye lov gør det muligt for patienter at tilmelde sig statens program for medicinsk marihuana og modtage et ID-kort, så de lovligt kan købe deres medicin på lokale dispensarer. Alternativt kan de udpege en omsorgsperson, der køber medicinsk marihuana på deres vegne.

46. gang er lykkens gang

Da han underskrev loven, sagde guvernør Reeves, at han ikke var i tvivl om, at mange mennesker i Mississippi har brug for denne form for medicin og vil få gavn af den. Han udtrykte dog bekymring over visse formuleringer i loven og sagde, at det ikke var noget, han selv ville have skrevet.

Han respekterede dog sine vælgeres ønske. En meningsmåling fra 2021 viste, at 63 procent af befolkningen bakkede op om forslaget. Politikerne var også enige om behovet for reform. Efter mange diskussioner blev loven godkendt af både Kongressen og Senatet i Mississippi, selvom det ifølge guvernøren krævede hele 45 eller 46 gennemlæsninger for at finpudse teksten.

 Mississippi, USA, har legaliseret medicinsk cannabis: En kvindelig læge holder en simpel brun papirspose med cannabisblad-logo

Mississippis medicinske marihuanaprogram har været længe undervejs, men er nu endelig en realitet.

Liberalt nok til at fungere

De seneste ændringer i lovudkastet begrænsede specialistlægers mulighed for at udskrive cannabis til kun at gælde patienter indenfor deres speciale. Desuden skal en lidelse anses for at være invaliderende for at være omfattet. En anden regel forhindrer dispensarer i at ligge tæt på kirker og skoler.

Dog giver loven mulighed for flere forskellige indtagelsesformer, og de ugentlige og månedlige grænser vil sandsynligvis være tilstrækkelige – selv for personer med alvorlige lidelser. De forskellige produkter bliver målt i enheder kaldet MMCEU, hvor hver enhed svarer til 3,5 g tørrede blomster, 1 gram koncentrat eller 100 mg THC i spiselige eller lignende produkter. En patient kan lovligt erhverve op til 24 MMCEU hver 30. dag.

Undersøgelser i andre amerikanske stater viser, at 3,5 gram – eller en ottendedel ounce – medicinsk marihuana kan koste alt mellem 130 og 400 kroner, og at patienter i gennemsnit bruger omkring 2.000 kroner om måneden, med patienter, der lider af anfald, som de mest forbrugende. Et simpelt regnestykke viser, at 85 gram tørrede topskud om måneden sandsynligvis vil være tilstrækkeligt for de fleste patienter.

 



Kommentarer

Ny kommentar
Ingen kommentarer endnu


Select a track
0:00 0:00