Organiske cannabis næringsstoffer: Kompostering

• 1. Hvad er kompostering?
• 2. Hvorfor kompostere?
• 3. Fordele ved kompostering
• 3. a. Godt for miljøet
• 3. b. Genbruger affald
• 3. c. Forbedrer jord
• 3. d. Tilsætter gavnlige mikroorganismer til din jord
• 4. Det grundlæggende
• 4. a. Kompostbeholder
• 4. b. Organisk materiale
• 4. c. Pasning
• 4. d. Tålmodighed
• 4. e. Vedligeholdelse af kompostbunken
• 4. f. Almindelige problemer med kompost
• 5. Hvad skal jeg kompostere?
• 5. a. Hvad skal man ikke kompostere?
• 6. Hvordan bruger jeg min kompost?
• 7. Topdressing af dine cannabisplanter med hjemmelavet kompost
• 8. Afslutning

Kompostering er en organisk metode til at tilføre næringsstoffer til jorden. Dette kan ikke kun give bedre-smagende blomster men hjælper dig også med at reducere affald – det er en win-win for alle. Mange moderne dyrkere er vant til samme rutine; de sår feminiserede frø direkte i jorden og fodrer derefter deres planter med flaskenæringsstoffer ud fra en streng tidsplan. Selvom denne metode virker utroligt godt og giver ensartede resultater, fokuserer den fuldstændigt på planternes sundhed og overser ofte jordens tilstand. For dem, der dyrker indendørs i potter og udskifter vækstmediet for hver cyklus, betyder dette ikke det store.

Ved at udnytte kraften i levende jord behøver dyrkere dog ikke at smide jord ud og hele tiden købe nyt, hver gang de vil dyrke mere cannabis. Pleje af jordens sundhed er særligt vigtigt udendørs – især når det gælder højbede eller direkte i jorden. Hvis du fokuserer på, hvad du fodrer jorden og mikroberne i den, behøver du ikke være så præcis med mængden af specifikke næringsstoffer til planterne; jordens mikroorganismer klarer det for dig. Kompost er konge, når det handler om at opbygge sund jord fyldt med mikrober og næringsstoffer! Dette sorte guld indeholder mange essentielle komponenter, som selv fattig jord kan forvandle til et frugtbart vækstmedie.

1. Hvad er kompostering?

Kompostering er en proces, hvor madrester omdannes til næringsrig jord, fordi mikroorganismer nedbryder affaldet og gør næringsstofferne tilgængelige for planterne. Komposteringen afhænger af bakterier, fugt og ilt – med disse elementer og den rette organiske materiale får bakterierne det perfekte miljø til at nedbryde organisk materiale, hvilket genererer varme.

Den varme, der afgives, får mikroorganismerne¹ til at “aktivere” og begynde at dekomponere det organiske materiale, mens ilt og fugt øger nedbrydningen. Denne måde at genbruge madaffald på bruges ikke kun til cannabis, men har været anvendt i årevis af dyrkere, der ønsker at reducere affald og spare penge eller forbedre jordens kvalitet. Når du først dykker ned i komposteringens verden, opdager du et utroligt komplekst videnskabeligt felt. Der findes mange metoder til at kompostere madrester og haveaffald. Varm kompostering fremskynder processen markant, men kræver meget opmærksomhed og de rette ingredienser.

Kold kompostering tager derimod meget længere tid, men tilbyder en mere passiv tilgang, hvor du ikke skal overvåge det så tit. For at forenkle det kan du forestille dig, at alt hvad du tilføjer, er “mikrobemad”. Organismerne i din kompostbunke spiser disse ingredienser. Over tid nedbryder de store molekyler fra bananskræller, gulerodstoppe og træflis til små molekyler – det bliver til en sort, næringsrig substans kaldet humus. Når du har den færdige kompost, kan den lægges direkte oven på bedene eller laves til udtræk og bruges som jordvanding eller bladsprøjtning. Den er fyldt med planter næringsstoffer og gavnlige mikrober, som kan hjælpe imod forskellige sygdomme.

2. Hvorfor kompostere?

Kompostering er en billig og nem måde at lave jord på. Hvis du gør det rigtigt, ender du med et levende økosystem, der indeholder alle makro og mikronæringsstoffer (og endda flere), end du får, når du køber organiske næringsstoffer fra en growshop. Kompost forbedrer ikke bare jordstrukturen men fungerer også som en langsomt frigivende næringskilde, som i modsætning til syntetiske næringsstoffer ikke vil brænde dine planter. Ved at gøre dette fodrer du ikke kun dine planter med topkvalitets næring, men hjælper også med at reducere affald på lossepladser.

3. Fordele ved kompostering 

Godt for miljøet

Fordi du bruger et naturligt alternativ til syntetiske næringsstoffer, hjælper du med at reducere kemikalier i jorden – selvom det måske ikke virker som meget, gør du en forskel.

Kompostering hjælper jorden med at fastholde kuldioxid, hvilket nedsætter CO₂-udslip, genopliver udpinte jorde og mindsker erosion.

Genbruger affald

Kompostering kan reducere mængden af affald du producerer med op til 30%. Det gør en stor forskel, for når køkkenaffald ender på en losseplads, mangler de de rette forhold for nedbrydning og udvikler i stedet metan, som er giftigt for os.

Forbedrer jord

Kompostering forbedrer ikke kun planternes sundhed, men kan også forvandle selv den mest næringsfattige jord. Kompost indeholder masser af næringsstoffer og hjælper jorden med at holde på dem. Ligesom lerfraktionen i jord har kompost en netto negativ elektrisk ladning, der tiltrækker positivt ladede ioniske næringsstoffer som ammonium, calcium og magnesium. Kompost forbedrer også iltning, dræning og den generelle jordstruktur. 

Tilsætter gavnlige mikroorganismer til din jord

Mikroorganismer hjælper med at ilte jorden, de nedbryder næringsstofferne så planterne lettere kan optage dem og kan forbygge plantesygdomme.

4. Det grundlæggende

Du behøver ikke ret meget for at komme i gang fra bunden, det vigtigste er en kompostbeholder og de madrester, du vil bruge – men du skal også have tålmodighed og passe godt på mikroorganismerne.

Kompostbeholder

For at begynde at kompostere skal du først finde ud af, hvor du vil gøre det. Kompostering kan foretages indendørs i en plastbeholder, træboks eller i et bur af mursten, eller udendørs på et stykke plast eller direkte på jorden. 

Stedet, hvor du laver kompost, kan sagtens laves selv og behøver ikke være fancy – bare lav en beholder-lignende struktur, der kan dækkes til for at holde på fugten, så skal det nok gå.

Organisk materiale

Kompost består af nedbrydning af organisk materiale¹ for at gøre næringsstofferne tilgængelige i jorden og derfor er organisk materiale afgørende for, at processen fungerer. Du kan vælge, hvilke frugter og grøntsager m.m., du komposterer, men generelt findes der to typer organisk materiale: grøn og brun materiale.

Et afbalanceret forhold mellem dem er vigtigt for, at mikroorganismerne trives – der findes ikke en bestemt frugt, der er bedst. Dyrker du cannabis, skal du især give affald rigt på kvælstof, fosfor og kalium – de vigtigste makronæringsstoffer, som findes i:

• Kvælstof: Salat, spinat, rucola;

• Fosfor: Æggeskaller, husdyrgødning;

• Kalium: Banan, agurker, kål.

Husk at organisk materiale tiltrækker fluer og kakerlakker, som kan lægge æg i kompostbeholderen, så sørg for at have et låg eller et myggenet over for at undgå det.

Pasning

I beholderen lever der mikroorganismer, så du bør sikre dig, at de virkelig er i live.

Hver 1-2 uge skal du sikre dig, at komposten er fugtig. For meget vand kan dræbe mikroorganismerne, men det må ikke være for tørt – vand let, hvis nødvendigt.

Din kompostbeholder skal ikke have for meget sol – den skal stå i skyggen og have god dræning, da nedbrydningen producerer væske, som kan drukne mikroorganismerne.

Hvis du ønsker at fremskynde processen, kan du lave ormekompostering (vermicompost), hvor orme spiser madrester og producerer humus (dvs. ormelort).

Tålmodighed

Det sværeste ved det hele. Kompostering tager tid – det bliver ikke klart fra den ene dag til den anden; nedbrydningsprocessen tager mindst 1 måned, så vær tålmodig – jo længere mikroorganismerne får arbejdet, desto mere koncentreret bliver komposten, så lad dem passe sig selv.

Vedligeholdelse af kompostbunken

Heldigvis kræver kompostbunker ikke meget vedligeholdelse. Mikroorganismerne laver det meste af arbejdet med at nedbryde alt det organiske materiale, men hvis du vender bunken med en greb eller skovl, øger det processen. Dette kan gøres ca. hver 10. dag. 

Hvor lang tid det tager, før en kompostbunke er klar, er lidt omdiskuteret. Nogle siger, at 30 dage er nok, mens andre mener, der skal gå 6 måneder eller mere for optimal nedbrydning. I varmt, fugtigt klima går det hurtigere, men vend den gerne hver 10. dag og følg udviklingen. 

Almindelige problemer med kompost

Der kan opstå nogle almindelige problemer med kompostbunker. Heldigvis kan de fleste nemt løses.

Våd kompost 

For våd kompost indeholder ofte ikke nok ilt til mikroorganismerne, og i værste fald dør de. Komposten kan begynde at lugte grimt. For at fikse dette skal du blot sørge for at lufte jorden godt med en greb og tilsætte mere tørt materiale som hø eller visne blade.

Bunken lugter af ammoniak

Dette betyder, at der er alt for meget kvælstof i komposten. Tilsæt tørre, kulstofholdige materialer, så kvælstofniveauet hurtigt falder og komposten reddes. 

Bunken bliver ikke varm

Dette skyldes sandsynligvis, at komposten er blevet for tør. Det kan være svært lige at ramme balancen mellem for vådt og for tørt, men med øvelse bliver det let. Tommelfingerreglen er at holde den let fugtig uden at den bliver våd eller vandfyldt. 

Komposten er for grov og nedbrydes ikke helt

Dette er ikke et stort problem, men nogle dyrkere foretrækker fin kompost. Visse madrester, fx majskolber og æggeskaller, kan tage måneder om at brydes helt ned. Hvis det generer dig, så brug en stor sigte, inden du tilsætter den til bedene. 

4. Hvad skal jeg kompostere?

Hvad du komposterer afhænger af, hvad du er ude efter og hvad du kan finde, men husk, at alt komposterbart materiale enten er kulstof- (brunt) eller kvælstof-baseret (grønt), og du skal sigte efter et balanceret forhold omkring 50/50 for at det fungerer.

Grønt materiale² giver kvælstof og er en kilde til protein, mens brunt materiale er kulstofholdigt, hvilket hjælper mikroorganismerne med at nedbryde affaldet og samtidig ilte kompostbeholderen.

Her er en generel oversigt over grønt og brunt materiale, du kan bruge i komposten:

Dette er kun forslag – brug hvad du har, bare du respekterer 50/50-forholdet. Husk at mikroorganismerne skal bruge kulstof for energi og kvælstof for at nedbryde og formere sig, så du skal altid have brunt materiale i kompostbeholderen.

Hvad skal man ikke kompostere?

• Du bør ikke kompostere kød, fisk eller ben – der findes andre teknikker (f.eks. bokashi), der fokuserer på at nedbryde disse ting, men i denne type kompost vil det tiltrække insekter.
• Undgå syge planter. Sygdomme som tobaks-mosaik-virus kan overleve i jorden og smitte alle planter, du bruger komposten på.
• Brug aldrig katte- eller hundeafføring.
• Citrusfrugter kan være dårlige for mikroorganismerne, så undgå at kompostere citron, mandarin eller appelsin. 

5. Hvordan bruger jeg min kompost?

Din kompost kan blandes med jord, men mængden afhænger af, hvor længe du har ladet den nedbryde. Du kan bruge den efter 30 dage, men længere tid giver højere koncentration af næring og dermed behov for mindre pr. plante.

Du skal ikke bekymre dig om at brænde planterne – hvor meget du blander i jorden, afhænger af, hvor lang tid dine cannabisplanter tager fra frø til høst. Som rettesnor kan du blande 50% kompost med 50% jord og tilføje mere, hvis du synes det er nødvendigt. Kompost virker som gødning med langsom frigivelse, så du kan sikkert tilføje det løbende under væksten, hvis behov.

Hvis din kompost er kraftig efter lang nedbrydning, kan du blande 1 del kompost med 4 dele jord, f.eks. 1 kg jord bør så være 800 g jord og 200 g kompost.

6. Topdressing af dine cannabisplanter med hjemmelavet kompost

Der er mange måder at tilføre hjemmelavet kompost til cannabisplanter, men vores favoritmetode er topdressing. Hvad er topdressing? Det er helt enkelt – du lægger et lag kompost omkring plantens fod. Kompost er en langsom-frigivende gødning, og ved topdressing forlænges frigivelsen endnu mere. Herefter skal du blot vande planterne som normalt. Vandingen hjælper komposten med naturligt at brydes ned og frigive næringsstofferne, så planten holder sig sund og frodig hele vækstperioden. Bemærk dog, at topdressing ikke retter op på næringsmangler.

7. Afslutning

Kompostering er en billig og effektiv måde at fodre dine planter på – du kan tilpasse den til dine behov, og det bedste er, at det kan laves med billige rester, som alle har i hjemmet. Hvis du har mere viden om kompostering, så skriv gerne en kommentar nedenfor!

Eksterne Kilder:

1. Compost and Compost Tea Microbiology: The “-Omics” Era - St. Martin, Chaney & Rouse-Miller, Judy & Thomas, Gem & Vilpigue, Piterson. (2020).

2. Composting parameters and compost quality: a literature review - Azim, K & Soudi, Brahim & Boukhari, S & Périssol, Claude & Roussos, S & Thami-Alami, Imane. (2020).

Dette indlæg blev sidst opdateret den 7. april 2022.