• 1. Kemovarers oprindelse i forskningen
• 2. Strains, kemotyper og kemovarer
• 2. a. Strain
• 2. b. Kemotyper
• 2. c. Kemovarer
• 3. Hvilke forskellige kemotyper findes der i cannabis?
• 3. a. Type 1: thc-domineret
• 3. b. Type 2: balanceret thc/cbd-forhold
• 3. c. Type 3: cbd-domineret
• 3. d. Type 4: cbg-domineret
• 3. e. Type 5: ingen cannabinoider
• 4. Cannabis kemovarer: den næste store ting?
• 5. Konklusion

Før “moderniseringen” af cannabisfrø plejede forbrugere at referere til en strains effekt via arten (Indica eller Sativa). For nyligt er cannabis hybrider opstået og har gjort det muligt at få forskellige cannabis strains med blandede effekter som hybrider, men efterhånden som forskningen skrider frem, dukker flere og flere kategorier op, hvilket bringer os til kemotyper og kemovarer. Selvom det ikke virker super vigtigt, gør kemotyper og kemovarer det muligt for os at skelne en bestemt strain eller plante ud fra de kemiske forbindelser, den producerer, hvilket gør det lettere at vide, hvilken effekt den giver. Udover typen af rus giver kemotyper cannabisforbrugere hele den kemiske profil for en bestemt plante, så du får et bedre indtryk af, hvad du kan forvente, når du indtager en bestemt strain, og om den kan hjælpe med at behandle visse symptomer, du måtte opleve, hvis du er medicinsk forbruger. På den anden side hjælper kemotyper også forskere med at forstå, hvordan cannabinoider, terpener og alle de kemiske forbindelser i cannabis påvirker vores krop, hvilket vil hjælpe cannabisindustrien til at udvikle sig, så lad os lære om kemotyper og kemovarer.

I sidste ende vil disse nye klassifikationer hjælpe både videnskabelig forskning og forbrugere. På trods af udbredt brug af begreberne “Sativa” og “Indica” i populær cannabis kultur, bruges de sjældent korrekt. Botanisk set tildeles disse betegnelser to forskellige underarter af cannabis. Hver af disse undertyper har udviklet sig forskellige steder på kloden. Derfor har de forskelle i deres morfologi, altså deres udseende. Dog har mainstream cannabis kultur taget disse udtryk og begyndt at tilskrive dem bestemte effekter forårsaget af specifikke strains. Dette har givet anledning til den udbredte misforståelse, at Indica strains altid giver en berusende og fysisk effekt, mens Sativa aldrig undlader at give en opløftende og kognitiv rus. Men navnene refererer til morfologi, ikke de kemiske bestanddele, som ligger til grund for effekten. Nogle strains med Indica-morfologi kan give opløftende effekter, og nogle høje, slanke Sativa-varianter kan levere en mere bedøvende fornemmelse. THC udgør kernen af den psykoaktive cannabisoplevelse, men de aromatiske molekyler, kaldet terpener, er ansvarlige for de forskellige virkninger mellem forskellige strains. Nye klassifikationssystemer giver brugerne og forskerne meget mere indsigt i en kultivar, i stedet for kun at kende dens morfologi og være overladt til gætteri om dens unikke kemiske indhold.

1. Kemovarers oprindelse i forskningen

Første gang “Kemovar” blev nævnt var i et studie kaldet Cannabis: From cultivar to Chemovar af Arno Hazekamp, hvor han påpeger, at for korrekt at klassificere cannabis kultivarer bør vi identificere og kvantificere de kemiske forbindelser fundet i alle cannabis typer. Dette studie testede over 30 prøver og identificerede omkring 28 forskellige cannabinoider og terpener i 0,5 mg cannabisblomst. Siden da har et andet studie fra samme forsker analyseret 460 prøver og fundet over 44 forskellige cannabinoider og terpener.

Et andet studie fra Italien fandt 135 forskellige cannabinoider og terpener i 50 prøver af cannabisblomster. Med alle disse data kunne forskerne definere grupper for de 4 vigtigste kemotyper, hvilket resulterede i 9 forskellige typer af cannabis, baseret på deres cannabinoidprofiler. Men forskere hævder, at kemovarer er bedre end kemotyper, hvis man ønsker at forudsige en bestemt kultivars effekt, selvom der stadig skal forskes mere for at få mere præcis information. Dette kan hjælpe forbrugere med at identificere de mest populære kemovarer og gruppere dem efter effekt, hvilket gør det meget nemmere at finde den bedste løsning til behandling af en given lidelse, samtidig med at det bliver lettere for sundhedspersonale at ordinere cannabis til dem, der har behov.

Hvordan kan forbrugere drage fordel af de forskellige kemovarer?

Som nævnt er kemovar-tilgangen langt bedre end trial and error og kan være en stor hjælp, især for medicinske patienter, der ved, hvad de har brug for. Kemovar-tilgangen grupperer cannabis på grundlag af cannabinoid- og terpeneindhold. Så hvis du f.eks. skal behandle hovedpine og migræne, gør kemovar-tilgangen det nemmere at finde den rigtige strain eller det rette produkt, da du allerede kender den mest effektive kemovartype, i dette tilfælde kemovar type 1. Husk derfor, at hvis du vil benytte kemovar-tilgangen, så sørg for at tjekke etiketten på cannabisproduktet og se på de dominerende cannabinoider og terpener. Når du har disse oplysninger, så se i vores tabel længere nede i artiklen, hvor du vil lære alt, hvad du har brug for, for at træffe det rigtige valg, når du handler i din favoritdispenser.

2. Strains, kemotyper og kemovarer

På trods af hvad mange forbrugere tror, kan strainenavne ikke bruges til præcist at forstå effekten, du oplever; det kan give en indikation, men pga. de mange variationer en strain har, er det ikke særligt pålideligt. Heldigvis har forskning fået forskere til at finde en ny måde at kategorisere cannabis på (udover strains), nemlig kemotyper og kemovarer.

Disse ord refererer til de kemiske forbindelser, der findes i en cannabisplante, såsom cannabinoidindhold og terpen-profil, som blandt andet er det, der afgør, hvilken type rus du får.

Strain

Strain er navnet givet til en cannabisvariant, der deler en vis genetisk lighed, men det er ikke særlig præcist. Du kan eksempelvis købe OG Kush-blomst i én butik, som er helt anderledes end den OG Kush-blomst, du køber i en anden. Ja, nogle gange kan blomsten fra den samme butik have forskellig aroma og effekt pga. forskellige batches. Dette skyldes de fænotypiske variationer, som kan forekomme i en given strain.

Kemotyper

Kemotyper er en metode til at kategorisere cannabisplanter efter deres cannabinoidindhold. Det vil sige, at kemotyper kategoriserer cannabisplanter primært ud fra deres mest dominerende cannabinoid (såsom THC eller CBD). Kemotyper inddeler strains efter forholdet mellem cannabinoider og opdeler cannabisplanter i Type 1 for THC-dominerede planter, Type 2 for 50/50 THC og CBD-planter og Type 3 for CBD-dominerede planter.

Kemovarer

Ligesom kemotyper kategoriserer kemovarer også cannabisplanter efter deres kemiske forbindelser, men medtager mindst to dominerende cannabinoider og de to, tre eller fire mest fremtrædende terpener i cannabisplanterne. En god måde at forstå disse begreber på er at sammenligne dem med ost. Hvis du ofte spiser ost, betyder det, at du kan lide det, men det betyder ikke, at du spiser alle slags oste. I de fleste tilfælde foretrækker du nok en type ost fra et bestemt område eller med særlig aroma eller smag, såsom “cheddar” eller “gorgonzola”.

Når man taler om cannabis, er det lidt ligesom i eksemplet før, men da der ikke findes standardmærkater, der kategoriserer planter efter deres egenskaber, finder forskerne nye måder, og har opdaget at ved at se på de kemiske forbindelser i en cannabisplante, kan man stort set forudsige dens effekter. 

Naturligvis bruges strainens navn ofte, men det er ikke nøjagtigt på grund af de mange variationer, en strain kan have. Det betyder, at hvis du køber en blomst et sted, kan effekten, aromaen og smagen være en anelse eller helt forskellig næste gang du køber, fordi det, der bestemmer disse egenskaber, er cannabinoid- og terpeneindholdet – og ikke strainens navn.

Så, ved at kende de kemiske forbindelser og deres koncentrationer, kan du finde en anden strain, der giver samme effekt som f.eks. OG Kush, hvilket gør det lettere at finde en kultivar, der matcher dine behov.

2. Hvilke forskellige kemotyper findes der i cannabis?

Kemotyper og kemovarer blev først introduceret tilbage i 1970, hvor en gruppe botanikere fandt ud af, at der grundlæggende var tre slags cannabisplanter:

• THC-dominerede planter;
• CBD-dominerede planter og;
• Balancerede planter.

Pga. disse cannabinoidforhold foreslog forskerne tre hovedtyper af kemotyper baseret på THC:CBD forholdet, nemlig:

Type 1: THC-domineret 

Type 1 kemotyper indeholder typisk >0,3% THC og <0,5% CBD og foretrækkes af rekreative forbrugere på grund af det høje THC-indhold. Type 1 kemotyper er, hvad du ofte finder i de fleste lovlige forretninger.

Type 2: Balanceret THC/CBD-forhold

Type 2 kemotyper er ikke lige så almindelige som type 1, men vinder frem. Denne type cannabis tilbyder et 1:1 THC til CBD-forhold og indtages ofte af dem, der bruger cannabis for medicinske egenskaber, men stadig vil mærke den psykoaktive effekt.

Type 3: CBD-domineret

Ligesom type 2 er type 3 ikke så almindelig, men dens popularitet stiger grundet ny forskning, som afslører fordelene ved CBD-indtagelse. Kemotype 3 foretrækkes som regel af forbrugere med lav tolerance, eller af dem der bruger cannabis udelukkende for de medicinske egenskaber.

Udover de tre hovedkemotyper har forskere for nyligt identificeret yderligere to kemotyper, nemlig:

Type 4: CBG-domineret

CBG-dominerede strains er svære at finde, fordi avlere primært fokuserer på det, forbrugerne ønsker mest. Selvom de er svære at opdrive, arbejder nogle avlere lige nu på at udvikle type 4 cannabis, men vi ved stadig ikke meget om denne kemotype, da der mangler information.

Type 5: Ingen cannabinoider

Først identificeret i 2005 har forskere fundet cannabisplanter helt uden cannabinoider. Type 5 cannabis bliver ikke efterspurgt af forbrugerne, men kunne være ideel til industrielle formål, da der ikke skal tages hensyn til lovgivning og regulering, i og med at de ikke indeholder cannabinoider overhovedet.

At opdele cannabis efter ovenstående kemotyper er en god måde at organisere og kategorisere cannabis på, men det er ikke perfekt. Afhængig af cannabinoidindholdet kan der være en stor forskel mellem cannabis indenfor samme kemotype. F.eks. vil en cultivar med 4% THC og 1% CBD og en med 10% THC og 2% CBD begge være type 1, men effekten vil være meget mere potent i sidstnævnte, og det tager ikke hensyn til terpen-profilen – og her kommer kemovarer ind i billedet.

4. Cannabis kemovarer: Den næste store ting?

I modsætning til kemotyper bestemmes kemovarer ved forholdet mellem cannabinoider og terpener. At kategorisere cannabisplanter efter kemovar kræver en fuld kemisk analyse af hvilke cannabinoider og terpener en plante præcist indeholder, for at kunne dele dem op efter de potentielle effekter. Desværre er dette næsten umuligt i nogle lande pga. cannabisforbud, det er heller ikke billigt eller standard (endnu), så forskere har ikke nok data til at lave en officiel kemovar-kategorisering; de fleste cannabisplanter har dog en terpeneprofil bestående af følgende terpener:

Mest almindelige cannabis terpener

Forskere mener, at kemovarer er nøglen til at sundhedsprofessionelle kan anbefale cannabis bedre til medicinske forbrugere og samtidig give rekreative brugere den bedste oplevelse. Denne tilgang er mere præcis og tager flere faktorer med end kemotyper, så det giver bedre forståelse for alle, der vil forudsige en plantes effekt. Da dette er en relativt ny opdagelse inden for cannabis, findes der endnu ikke en officiel kategorisering, men ved at bruge terpener som guide, er det betragtet som meget bedre end trial and error, som de fleste forbrugere oplever i dag.

Kemovar-tilgangen kræver kemiske tests, for at man kan se de kemiske forbindelser og deres koncentration, hvilket gør det svært at studere og implementere i de fleste lande pga. ulovlighed. Men eksperter hævder, at at klassificere efter kemovartyper er afgørende for at forbrugere kan finde det bedste produkt. I modsætning til kemotyper tager kemovarer hensyn til de vigtigste cannabinoider og terpener, så selvom det ikke er perfekt, giver det mere information og øger chancen for en bedre oplevelse end blot at vælge ud fra strain-navn eller THC:CBD procent.

5. Konklusion

Kemovar og kemotyper er ikke perfekte, da de ikke giver et entydigt svar – vi kender stadig ikke alle de kemiske forbindelser i cannabis endnu – men takket være legalisering har forskere identificeret mange nye terpener og cannabinoider, der bestemt bør tages i betragtning, når vi vælger vores cannabis eller cannabisprodukter – men vi er der ikke helt endnu.

Efterhånden som cannabismarkedet vokser, lærer forbrugere mere og mere om cannabis, og de to begreber nævnt i artiklen giver en ny måde at forstå cannabis' fordele på – hvilket giver rekreative og medicinske brugere lettere adgang til det, de ønsker eller har brug for, og samtidig hjælper både forbrugere og det videnskabelige samfund med at arbejde sammen for et større formål.

Hvis du ved mere om kemotyper og kemovarer, så del endelig din viden med andre dyrkere i kommentarfeltet herunder!