Nyt cannabinoid udvundet fra hamp: CBM

• 1. Cbm og insulin
• 1. a. Pparer i medicinsk fokus
• 2. Cbm og markedet
• 3. Cbms medicinske fremtid
• 4. Konklusion

Marijuana har været en del af vores liv i århundreder, ja endda årtusinder, men forskningen på området har først taget fart inden for de sidste to årtier, hvor medicinske cannabisfrø begyndte at vinde popularitet. Så vidt vi vidste, var de to mest kendte cannabinoider i marijuana THC og CBD. En ny aktør har meldt sin ankomst på markedet for medicinsk marijuana: vi taler om cannabimovone, eller CBM. CBM findes i en historisk hamp-sort, der har fået navnet Carmagnola efter en lille landsby i Piemonte, Italien. Dog blev cannabimovone først for nylig genstand for stor interesse, da en gruppe italienske universiteter og forskningscentre i marts i år udarbejdede et studie om emnet, som blev udgivet i et nummer af Molecules.¹ 

Men hvad er cannabimovone egentlig? I denne artikel forklarer vi i detaljer brugen og egenskaberne af det nyopdagede medlem af cannabinoid-familien, CBM. Der er stadig ikke meget kendt om det ikke-psykoaktive CBM, men lad os dykke ned i sagen og se, hvad der gør denne nye cannabinoid så interessant, og hvorfor så mange forskere og cannabisentusiaster ser et enormt potentiale i den.

1. CBM og Insulin

En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved cannabimovone er opdagelsen af dets mulige fordele til behandling af diabetes, stofskiftesygdomme og spiseforstyrrelser.

“CBM fremmede ekspressionen af PPARγ-mål-gener, som regulerer differentiering af fedtceller, og forhindrede palmitat-induceret forstyrrelse af insulinsignalering. Samlet set peger resultaterne på CBM som en ny bioaktiv forbindelse, der potentielt kan bruges til behandling af sygdomme forbundet med insulinresistens.”¹

“Samlet set understøtter disse fund CBM som en ny bioaktiv forbindelse, der potentielt kan bruges til behandling af insulinresistens-forstyrrelser,” skrev forskerne.

For at sige det mere enkelt, så kan CBM vise sig at være et effektivt stof til at fremme sunde insulinniveauer og stofskifte hos diabetikere. Tekniskt set binder CBM sig godt til flere receptorer i menneskekroppen, især til en type kaldet peroxisom proliferator-aktiverede receptorer, PPARα og PPARγ. Disse receptorer er kendt for at spille en rolle i reguleringen af hormonniveauer og dannelse af celler til kroppens indre organer. PPARα og PPARγ har også en grundlæggende funktion i lipidstofskifte, regulering af stofskiftet og energi-homeostase. 

For eksempel kontrollerer PPARα og PPARγ-receptorer de gener, der står for celleproduktion i vores vigtigste organer, såsom:

• Hjertet;
• Nogle muskler;
• Lever;
• Nyrer;
• Bugspytkirtel;
• Tyktarm;
• Og milt. 

CBM viste sig at virke som en agonist til PPARγ-receptoren, i modsætning til andre cannabinoider som THC og CBD, der er antagonister til disse receptorer. 

PPARer i Medicinsk Fokus

I moderne medicin bruges ofte farmaceutiske lægemidler til behandling af en sygdom eller lidelse. Men hvad sker der, hvis sygdommen skyldes defekte, muterede eller beskadigede gener? I sådanne tilfælde bør man ikke kun behandle symptomerne, men målrette selve årsagen. Fordi PPAR’er direkte kontrollerer gener, der danner og regulerer en bred vifte af vores vitale celler, har forskere konkluderet, at udnyttelsen af disse receptorer kan målrette årsagen til spiseforstyrrelser, hormonrelaterede lidelser, stofskiftesygdomme og forskellige typer kræft.²

{post: 810}

Der findes allerede nogle PPAR-målrettede lægemidler godkendt af FDA og tilgængelige i USA. Disse præparater medfører dog ofte uønskede bivirkninger såsom vægtøgning og hjerteproblemer. Selvom indtag af cannabinoid-produkter også kan give noget vægtøgning på grund af de velkendte munchies, kan forskere udvikle nye formuleringer med kombinationer af cannabinoider, der giver små bivirkninger og stor terapeutisk virkning. Det handler om tid og tålmodighed. 

For at forstå det terapeutiske potentiale af CBM bedre, kan det hjælpe at se nærmere på PPAR-receptorerne. Forkortelsen står for peroxisome proliferator-activated receptor. Det er en gruppe receptorer i vores celler, som er særligt vigtige for stofskiftet. Der er tre hovedtyper af PPAR-receptorer: alfa, delta og gamma. PPAR alfa findes hovedsageligt i leveren, hvor den hjælper med at nedbryde fedtsyrer til energi. Dernæst har vi den vigtige PPAR delta, som findes i muskler, hvor den hjælper kroppens bevægeapparat med at udnytte fedtsyrer. Til sidst har vi PPAR gamma, en receptor i fedtceller, der hjælper kroppen med at lagre overskydende fedt. Af de tre er det påvist, at CBM binder sig til PPAR gamma under celleforsøg. Det betyder, at cannabinoider kan spille en vigtig rolle ved inflammatoriske og metaboliske lidelser.

2. CBM og markedet

Som nævnt tidligere stammer CBM primært fra cannabis-strainen Carmagnola, selvom det sandsynligvis vil blive fundet i andre strains med mere forskning. Dog er dyrkning af denne strain næppe et godt forretningsgrundlag endnu, da kun små mængder cannabinoid produceres af planten.

Måske vil avlere i den nærmeste fremtid udføre tilbagekrydsning eller linjeavl med Carmagnola for at skabe nye sorter med et højere indhold af cannabimovone. Eller måske bliver bioteknikere i stand til genetisk at manipulere bakterier, gær eller selve cannabisplanten til at producere store industrielle mængder CBM.

3. CBMs Medicinske Fremtid

Da der kun er lavet meget lidt forskning om emnet, er det svært at forudsige præcist, hvor anvendelsen af CBM som medicin ender. Nogle forskere i USA har fået fat i CBM og afprøvet det, men de er stadig hæmmet af lovgivning, der gør det næsten umuligt at udføre peer-reviewed studier med CBM i høj kvalitet. Selvom cannabis er lovligt i 37 ud af 50 stater i USA, er det stadig klassificeret som et stof i kategori 1. Det placerer det i samme gruppe som kokain, LSD, heroin, MDMA, peyote og flere. Det betyder, at USA's føderale regering officielt vurderer, at cannabis ikke har nogen anerkendt medicinsk anvendelse og har stort potentiale for misbrug.

Allerede det faktum, at CBM aktiverer de receptorer, der er ansvarlige for insulin- og stofskifteregulering, burde være nok til at berettige flere dybdegående studier, da diabetes er en af de mest udbredte sygdomme, med næsten 10% af verdens befolkning, der levede med sygdommen i 2022. Det viser også stor lovende effekt på at mindske bivirkninger af strålebehandling og kemoterapi, kan måske hjælpe visse afhængige under abstinenser og bidrage til lindring af generelle smerter og inflammation. 

Fuldspektrede medicinske ekstrakter

Opdagelser som CBM-cannabinoidet fra begyndelsen af 2020 styrker kun argumentet for, at medicinske patienter (og rekreative brugere) altid bør vælge fuldspektrede ekstrakter, hvis det er den foretrukne indtagelsesmetode. Ved udgivelsestid var antallet af kendte cannabinoider præcis 113. Men der er ingen tvivl om, at mange flere fortsat vil blive isoleret og undersøgt, så vi anbefaler, at alle sigter mod at bruge kun fuldspektrede ekstrakter. 

Disse kaldes også nogle gange for hele plante-ekstrakter, og takket være ekstraktionsprocessen indeholder slutproduktet hele spektret af cannabinoider fra planten. Hvorfor er det vigtigt? Fordi, når de mindre cannabinoider som CBM indtages sammen med de større som THC og CBD, forstærkes effekten. Det betyder ikke bare en stærkere rus, men også at de smertestillende, inflammation-nedsættende og angstreducerende egenskaber øges.

4. Konklusion

Undersøgelser af medicinsk cannabis giver mange overraskende og effektive resultater for patienter, og derfor bør der ikke være barrierer for forskere, der ønsker at gøre flere opdagelser inden for dette lovende felt. De fantastiske fund omkring det nye cannabinoid cannabimovone beviser, hvor vigtigt det er for forskere at undersøge cannabis nærmere. Studiet udgivet i Molecules har vist, at alvorlige helbredstilstande som diabetes kan behandles med nye medicinske formuleringer, der indeholder cannabinoider som CBM, THC, CBD, THCV eller nye endnu uopdagede cannabinoider.

EKSTERNE REFERENCER

1. "Identification and Characterization of Cannabimovone, a Cannabinoid from Cannabis sativa, as a Novel PPARγ Agonist via a Combined Computational and Functional Study." Marts 2020 - https://www.mdpi.com/1420-3049/25/5/1119/htm 
2. "PPAR and immune system—what do we know?" Juli 2020 - https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2543934/