Storbritanniens førende cigaretproducent ser fremtid i cannabis
Virksomhedens CEO, Jack Bowles, fortalte til BBC Radio, at investering i produktudvikling inden for cannabis er interessant for dem 'som endnu en bølge af fremtidig vækst.' For nylig har Storbritanniens største tobaksproducent lanceret VUSE CBD Zone, deres første CBD e-væske. Indtil videre bliver dette nye produkt pilot-testet i Manchester med planer om yderligere udrulning.
Grunde til at gå 'Ud over Nikotin'
Da nikotin og cigaretter generelt ses mere og mere som sundhedsskadelige, kæmper BAT med at finde en bæredygtig vækstmodel. Virksomhedens aktiekurs er faldet fra £55 ($76,8) til £27 ($37,7) over de sidste fire år, hvilket har fået BAT til at indføre en ny politik med fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). For en cigaretproducent betyder dette at reducere skaden på folkesundheden ved at få rygere til at skifte til mindre skadelige produkter.
Lige nu er andelen af ikke-cigaret produkter i BATs omsætning steget til £942 millioner ($1,3 milliarder) om året, men det er stadig kun en brøkdel af de £12 ($16,75) milliarder, virksomheden tjener årligt.
Trenden bliver svær at vende
Virksomheden forventer at sælge omkring £5 ($7) milliarder af nikotinalternativer inden 2025. BATs stærke forsyningskæde og verdensklasse-ekspertise i deres R&D-team kan sikre succes for disse nye produkter, inklusive e-væsker med cannabis. Dog vil nikotin sandsynligvis forblive deres hovedindtægtskilde i de kommende år.
William Ryder fra Hargreaves Lansdown, et britisk investeringsselskab der sælger finansielle produkter til privatkunder, sagde til BBC, at traditionel tobak stadig udbetaler udbytte, og vil gøre det i nogen tid endnu.
I mellemtiden har BAT solgt 316 milliarder cigaretter på et halvt år, en markant stigning i forhold til de foregående seks måneder. Dette tal afspejler sandsynligvis den seneste lempelse af Covid-19-restriktioner, men kan også ses som et tegn på, at tobak ikke forsvinder lige foreløbig.
Kommentarer