Hvad er forskellen mellem genotype og fænotype?

• 1. Indica, sativa, ruderalis og hybrider
• 2. Hvad er genotype og fænotype?
• 3. Phenohunting
• 3. a. Kloning
• 4. De bedste måder at få fænotypiske træk frem
• 4. a. Temperatur
• 4. b. Stress
• 5. Identificering af forskellige fænotyper
• 6. Konklusion

Fænotype og genotype er ikke udelukkende forbeholdt cannabis, men har været brugt hyppigt på cannabismarkedet i nogen tid. Selvom du kan finde disse begreber i en ordbog, kræver det lidt mere for virkelig at forstå, hvad de betyder, når vi taler om cannabisplanter. Når vi taler om cannabis, refererer genotype til den genetiske kode, der bærer alle mulighederne, mens fænotype er genotypens udtryk, når den udsættes for et bestemt miljø.

Hvis du ikke forstod det helt og gerne vil vide mere om det, og hvordan det påvirker cannabisfrø, får du her alt, hvad du har brug for at vide om genotype, fænotype og cannabis.

1. Indica, Sativa, Ruderalis og hybrider

Før du lærer mere om disse begreber i cannabisverdenen, er det vigtigt, at du kender lidt til starten på cannabis strains. Som du måske ved, går cannabis mindst 3000 år tilbage, så det er ekstremt svært at vide præcis, hvor det oprindeligt kommer fra. Dengang fandtes der landraces, der udviklede sig naturligt gennem tusinder af år, og der var en tydelig opdeling mellem Indica, Sativa og Ruderalis, som blev formet af miljøforhold.

Fordi disse to arter voksede og udviklede sig under forskellige forhold, var Indicas typisk lavere med bredere blade og skulle bruge kortere tid på at vokse, Sativas var højere med smallere blade og skulle bruge længere tid, og Ruderalis voksede til omkring 50 cm, var rige på CBD og var ikke afhængige af en lyscyklus for at igangsætte blomstring. Det særligt interessante ved Indica og Sativa er, at det faktisk ikke betyder, at den ene gør dig mere opløftet eller træt. Indica og Sativa giver dig blot en idé om, hvilken region planten oprindeligt stammer fra, og har ikke noget at gøre med forventet effekt. Meget af markedet i de seneste år har udvandet, hvad Indica og Sativa egentligt betyder.

Springer vi frem til slutningen af 1980’erne, blev forædling og indendørs dyrkning mere populært, og hybrider blev skabt (som er en blanding af Indica- og Sativa-genetik). Fordi avlere dyrkede planter under forskellige temperaturer, luftfugtigheder, lys, og næringsstoffer, opdagede man hurtigt, at alle eksterne faktorer – selv små ting som vinklen på lyset – kunne få planterne til at udtrykke forskellige egenskaber, selvom de kom fra samme moder- og faderplante. Da avl blev mere populært, indså dyrkerne også, at de kunne manipulere planternes genetik til deres eget miljø uden at sænke plantens kvalitet eller udbytte. 

2. Hvad er genotype og fænotype?

Alle cannabisplanter indeholder en genetisk kode ligesom andre levende organismer. Denne genetiske kode kaldes genotype og refererer til plantens potentiale og indeholder de egenskaber, som et bestemt cultivar kan udtrykke under vækst. Fænotypen er de synlige træk, som et bestemt dyrkningsmiljø (enten indendørs eller udendørs) frembringer i løbet af cannabisplantens livscyklus. Disse egenskaber inkluderer:

Den letteste måde at forstå dette på er at relatere det til noget, vi alle kender – mennesker. Genotype er den genetik, du fik fra dine forældre ved fødslen, og der er intet, du kan gøre for genetisk at ændre, hvad du er lavet af. Din kombination af dominante og recessive gener bestemmer, hvilke træk du udtrykker fra dine forældre. De er indbygget i dig og er kodet i bestemte celler via messenger RNA – en enkelt streng, der kopierer koder fra DNA'et i kernen og bruger det til at programmere ribosomerne. Disse strukturer bruger så koden til at sammensætte aminosyrer til lange kæder af proteiner.

Fænotyper er de egenskaber, du tilegner dig over tid, baseret på miljø, stress og livsstil. Lad os sige, at du har en enægget tvillingebror eller -søster, men I vokser op i vidt forskellige hjem. Den ene søskende spiser fastfood hver dag og er aldrig fysisk aktiv, mens den anden spiser sundt og træner tre gange om ugen. Efter nogle år kan identiske tvillinger gå fra at ligne hinanden til, at den ene er overvægtig og den anden er i form – udelukkende på baggrund af miljø og ikke genetik.

En fænotype er altså, hvordan en organismes genetiske materiale udtrykkes afhængigt af miljøet omkring den. Et eksempel på dette i cannabis er farver. Nogle cannabisvarianter får et meget mere lilla udseende end andre på grund af deres genetik, som koder for et højere niveau af de lilla pigmenter kaldet anthocyaniner. Disse molekyler reflekterer lilla lys, hvorimod pigmentet klorofyl reflekterer grønt. Når planter har meget høje niveauer af anthocyaniner, bliver mængden af reflekteret lys så stor, at plantens udseende bliver lilla frem for grøn. Selvom disse farver ligger i generne, er det ikke altid, de kommer til udtryk. Miljømæssige faktorer, såsom kølige nattetemperaturer under blomstringsfasen, får anthocyaniner til at udvikle sig. For at sige det simpelt, kan du se det sådan her:

Genotype + Miljø = Fænotype

3. Phenohunting

Phenohunting er at jage eller finde den bedste fænotype. Hvilken fænotype der er bedst, afhænger af, hvad du søger og dit formål – om det enten er at producere frø eller dyrke til eget brug. Når du beslutter dig for at dyrke en ny strain, skal du købe en pakke frø, og det er muligt, at de alle kan udtrykke forskellige fænotyper af samme strain. Du bliver nødt til at dyrke dem og mærke dem op, følge deres udvikling og tage noter, indtil du kan adskille hanner fra hunner.

Efter du har dyrket alle frøene, vil du ende med lidt forskellige planter, og du vælger så din favorit – det kan være baseret på aroma, smag, effekt eller en af de førnævnte egenskaber. Phenohunting er ikke nødvendigvis svært – som nævnt før afhænger det af, hvad du ønsker at opnå. Hvis du er avler og planlægger at sælge frøene, skal du vælge en eller to fænotyper blandt hundredevis eller tusindvis af planter, men hvis du er hjemmedyrker, kan processen gøres enklere og klares med 10-20 planter.

Uanset om du dyrker 10 eller 1000 planter, er processen stort set den samme – fortsæt indtil du finder den fænotype, du søger. Phenohunting er særligt velegnet for kommercielle dyrkere, så de kan opnå det samme udbytte ved hver høst uden at bekymre sig om blomster, der har forskellige effekter eller cannabinoider.

Kloning 

Kloning er ofte det næste skridt, når du har fundet din ønskede fænotype. Det går ud på at kopiere generne fra en bestemt plante, og det er grundlæggende den eneste måde, hvorpå man kan få en identisk plante. Kloning kan udføres via vævskultur eller blot ved at tage et stik af den ønskede plante.

Denne metode anvendes af dyrkere, der allerede har udvalgt en god fænotype, og som ønsker at fortsætte med at dyrke en eksakt kopi af denne fænotype – eller af kommercielle dyrkere, der vil fortsætte dyrkning af en særlig blomst, som kunderne elsker. Husk, at kloning vil resultere i nøjagtig samme plante, hvis den dyrkes under samme forhold – som nævnt tidligere, skyldes en given fænotype en kombination af gener og miljø. Hvis du vælger en fænotype, kloner den og ender med at dyrke den under andre forhold, vil du højst sandsynligt ende med en lidt anderledes plante.

Husk altid, at hvis du har fundet din perfekte fæno under blomstring, skal du re-vege (sætte den tilbage i vækstfasen), før du tager en klon. Planten danner fuldstændig andre hormoner under blomstring, hvilket kan gøre kloningsprocessen meget langvarig eller mislykket. Tag heller aldrig en klon fra en anden klon – brug kun moderplanter, der kommer fra frø, for bedst vitalitet og effektivitet. Faktorer der kan påvirke en fænotypes udtryk, er:

4. De bedste måder at få fænotypiske træk frem

Ud fra vores erfaring er den mest effektive måde at fremhæve fænotypiske egenskaber på at bruge temperatursvingninger og stress under blomstringscyklussen. 

Temperatur

Ved at manipulere temperaturen under blomstring kan du drastisk ændre plantens fysiske udseende og opnå stor poseappel samt flotte efterårsfarver som lilla, pink og gul. Når du dyrker udendørs, er disse farver lettere at opnå, fordi temperaturen automatisk falder om efteråret. For at få disse flotte farver indendørs, skal du sænke nattetemperaturen i de sidste 3-4 uger af blomstringen. Kulden får klorofyl til at fylde mindre i planten, så du kan se det fulde potentiale fra din genetik.  

Stress

Visse former for stress er en anden måde at få cannabisplanten til at vise sine egne fænotypiske træk. Vi taler ikke om at hælde iskoldt vand over dine planter eller knække grene – det kan være så simpelt som at lade planten tørre mere ud end normalt. Selvom det altid er gavnligt at lade dine planter gennemgå en våd- og tør-cyklus, vil du under blomstringsfasen øge produktionen af terpener og trichomer ved at lade planten tørre mere ud. Bare en enkelt ekstra dag mellem vanding kan forbedre plantens trichomindhold. Trichomer beskytter planten mod solens skrappe stråler og fungerer som et skjold for planten. Når du tillader planten at tørre ud, 'tror' den, den skal dø snart, og begynder at beskytte sig mod solen ved at producere flere sekundære metabolitter, hvilket øger produktionen af terpener og cannabinoider.    

5. Identificering af forskellige fænotyper

For at hjælpe dig til at visualisere, hvordan forskellige fænotyper udtrykkes, får du her et par billeder af vores Gorilla Glue Auto dyrket af forskellige dyrkere.

Som du kan se på billederne, ligner begge planter hinanden, men der er små forskelle, sandsynligvis påvirket af det forskellige dyrkningsmedie og lyskilde, så selv ved dyrkning af samme strain under lignende forhold, endte de to eksemplarer med at se forskellige ud.

I dette andet eksempel ser det ud til, at knopperne har en lignende struktur, men den ene blev dyrket med økologiske næringsstoffer og en LED-lyskilde, mens den anden fik både LED og HID samt syntetiske næringsstoffer. Forskellene er tydelige: den ene fik en mørkere farve og mindre løv, mens den anden forblev lysegrøn og havde flere blade. 

Vær opmærksom på, at dette ikke betyder, at den ene dyrker eller plante er bedre end den anden – det er blot forskellige træk, som en strain kan udtrykke under forskellige miljøer. Planterne vil derfor have lignende karakteristika, men kan alligevel afvige lidt. For at være ærlig, så snart næringsstofferne er biotilgængelige, uanset om de er syntetiske eller økologiske, kan planten ikke kende forskel. Den eneste reelle forskel og fordel økologiske dyrkere har, er, at planter, der dyrkes økologisk, ofte danner sekundære metabolitter, der har stor indflydelse på smag, aroma og styrke. 

6. Konklusion

Når det gælder fænotype og genetiske egenskaber bør du altid vælge den bedste genetik til dit grow. Sørg for at give dig selv de bedste forudsætninger, for du bruger de næste tre til fire måneder på at dyrke disse planter – og du vil ikke spilde tiden. Undersøg forskellige strains, så du får en reel idé om, hvad du leder efter. Vi ved, at der findes en perfekt strain for dig.

Hvis du har erfaring med phenohunting eller anden nyttig information til andre dyrkere, så skriv gerne en kommentar nedenfor!

EKSTERNE REFERENCER

1. Gene Networks Underlying Cannabinoid and Terpenoid Accumulation in Cannabis. Plant Physiology. - Zager, Jordan & Lange, Iris & Srividya, Narayanan & Smith, Anthony & Lange, Bernd. (2019).
2. High genes: Genetic underpinnings of cannabis use phenotypes. - Thorpe, Hayley & Talhat, M. & Khokhar, Jibran. (2020).