Lollipopping: Cannabisplanteteknik til Større Tops

• 1. Betydningen af lollipopping
• 2. Hvorfor lave lollipopping?
• 2. a. Sog (sea of green) og scrog
• 2. b. Lollipopping af autoflowere: fordele og ulemper
• 2. c. Hvorfor lollipopping udendørs ikke er nødvendig
• 3. Sådan laver du lollipopping
• 3. a. Sådan fjerner du uønsket vækst
• 3. b. Bedst at starte før blomstringsstart
• 3. c. Skal det gøres på én gang eller lidt ad gangen?
• 4. Hvorfor betyder genetik noget ved lollipopping?
• 5. Konklusion

Hvis du ikke bryder dig om at se ‘popcorn’ bud, når du dyrker cannabisfrø, bør du bestemt lære metoden lollipopping (også kaldet fjernelse af de nederste grene). Lollipopping betyder, at man fjerner topskud og grene i den nederste del af planten, fordi de ikke får nok lys og forbliver underudviklede. Du får bedre resultater, hvis planten leder sin energi til top-colas, så de bliver tykkere og fastere. Lollipopping af ikke-autoflower cannabisplanter lige før 12/12-lysskiftet kan altid betale sig. Lollipopping af autoflowere derimod er lidt tricky og kan faktisk føre til mindre udbytter. Men vær rolig: kvaliteten af de tilbageværende buds vil være i top. Læs videre for at lære om fordelene ved lollipopping kontra ikke, det rette tidspunkt, hvordan du hjælper topskuddene med at få nok lys, og hvilke topskud der skal trimmes.

Betydningen af Lollipopping

At lollipoppe betyder at tynde ud i bunden af cannabisplanter, så alle grene er fuldstændig bare nederst. Nu har planten kun adskillige noder i toppen og ligner en slikkepind — deraf navnet.

Hvorfor lave Lollipopping?

Når du dyrker cannabisplanter indendørs, er lyskildens effektive rækkevidde begrænset. Topbuds får nok energi til at blive store og tætte, men blomster og grene i den nederste del bliver skygget fra lyset eller blot udenfor rækkevidde.

Bemærk: Selv hvis du bruger supplerende sidelys, vil forskellen stadig være der mellem de øverste og nederste grene. Det handler ikke kun om, hvor tæt på lyset de er, men også om placeringen af toppen på grenen. Såkaldt ‘apikal dominans’ sikrer, at alle de bedste ressourcer går til toppen.

Derfor forbliver de nederste buds små og luftige og har meget få eller ingen trichomer. Når du høster og tørrer dem, har disse buds sjældent nogen “bag appeal”, lav styrke og mindre god smag. Det er bedst at fjerne dem og omdirigere plantens energi med lollipopping-teknikken. Lollipopping bør gå hånd i hånd med en anden udtyndingsteknik kaldet beskæring. Begge metoder handler grundlæggende om det samme, men at beskære betyder at fjerne lange grene, der skygger for andre eller gør baldakinen for tæt.

At lade cannabis vokse uden indgreb kan stadig give okay resultater. Men de fleste dyrkere vil have fremragende resultater! Cannabisplanter vokser naturligt ret busket med grene fra bunden af stammen hele vejen op. Selvom dette giver mange blade og blomster, kan den stabelstruktur faktisk føre til mindre og dårligere udbytter. Mange af de nederste grene bliver skygget væk af den tykke topbaldakin. Bladene dernede bliver ofte gule og visner, og buds der, når ikke samme størrelse eller tæthed som dem med bedre lysforhold. Lollipopping løser dette problem ved fysisk at fjerne den underoptimale vækst i bunden.

Dette virker måske modstridende for nye dyrkere. Hvordan kan det give større og bedre høst at fjerne dele af planten? Tænk det sådan: Alle de nederste dele kræver masser af ressourcer i form af næring og vand, men de kan ikke udnytte det fuldt ud pga. manglende lys. For at holde dem i live, skal planten fordele nitrogen, fosfor, kalium, sukker, vand og proteiner til disse områder. Ved at fjerne de nederste grene og blade, frigiver du disse ressourcer. Så kan planten sende dem til de dele, der får mere lys. Det giver bedre vækst og større, bedre blomster i toppen.

SOG (Sea Of Green) og ScrOG

Lollipopping er en fantastisk supplementsteknik til alle træningsmetoder — både LST eller super cropping — men er helt uundværlig, hvis du dyrker cannabis på ScrOG-måden. Ideen med ScrOG er at have et fladt dække, hvor alle blomster har samme afstand til lyset. Her bliver baldakinen dog så tæt, at alt under nettet er helt i skygge og skal fjernes.

Dyrker du cannabis i et SOG (sea-of-green) setup, afhænger det af planternes højde, om lollipopping er nødvendigt. Ofte er planterne så korte, at lyset trænger hele vejen ned — så er lollipopping ikke nødvendigt.

Lollipopping af Autoflowere: Fordele og Ulemper

For fotoperiodiske sorter indendørs er lollipopping et oplagt valg, fordi planterne har al den tid, de behøver til at komme sig over stress. For lollipopping på auto-strains skal du derimod være mere forsigtig. Hvis du kun går op i vægten på vægtskålen og ikke kvaliteten af buds, er denne metode nok ikke for dig. Lollipopping af autos kan give så meget stress, at det totale udbytte bliver mindre. Eller måske ikke. 

For at svare må man dyrke side om side med de samme frø og samme forhold. Den eneste forskel bør være, om du trimmer de nederste topskud eller ej. Selv hvis du opdager, at lollipopping faktisk gav mindre udbytte, vil toppen stadig have langt mere ensartet kvalitet — ingen larf, kun veludviklede, faste tops.

Så, med automatics, kan lollipopping føre til følgende resultater:

• Mindre høst (knap mærkbart),
• Bedre samlet budkvalitet (meget tydeligt).

Hvorfor lollipopping udendørs ikke er nødvendig

Udendørs cannabisplanter får lys på en helt anden måde end indendørs. Solen bevæger sig over himlen og skinner på planten fra forskellige vinkler. Derfor får de fleste topskud dagslys i løbet af dagen. Selvfølgelig vil der stadig være forskel på de øverste og nederste buds pga. apikal dominans (se ovenfor), men ikke nok til at gøre lollipopping nødvendig udendørs. Fjerner du den nederste vækst udendørs, er det mest for at undgå stillestående luft tæt på jorden.

Sådan laver du Lollipopping

Dyrkere der har lavet et par runder, ved som regel, hvor langt ned på planten de får god kvalitetsbud. Dette afhænger af, hvor kraftige og gennemtrængende dine lamper er. Fjern alle buds i bunden, du ved bliver af ringe kvalitet. Har du ikke erfaring, er tommelfingerreglen at trimme alt i den nederste tredjedel af planten. Nogle fjerner endda de nederste 50 %, men så bliver udbyttet bestemt mindre. Det kan dog være en god ide med CFL, T5 eller andre svage lyskilder. Ellers — lad være med at gå for vidt.

Du kan også gøre det den anden vej: I stedet for at tænke på, hvor meget du vil trimme, kan du blot bestemme, hvor mange noder du vil beholde. De fleste dyrkere beholder 4-5 noder i toppen. Med svagt lys kan det være så lidt som 3-4 noder.

Lollipopping-teknikker: One-nodding

Lollipopping betyder grundlæggende at fjerne de nederste blade og grene, og der er flere teknikker. Før vi gennemgår den grundlæggende måde at lollipopping på, så lad os lige se, hvordan erfarne dyrkere gør, så du kan få en ide om, hvordan du kan opnå gode resultater på flere måder og tidspunkter.

Der er en forholdsvis ny lollipopping-teknik, kaldet One-nodding, som også går ud på at fjerne den nedre vækst, men sparer dig meget tid og arbejde. Med denne teknik skal du lollipoppe cannabisplanten den dag, du skifter lyset til 12/12. Som navnet antyder, går det ud på at fjerne alle blade op til første node — altså lollioppe helt op til sidste node på hver gren den dag, du kører 12/12. Det er ikke nødvendigvis bedre end andre lollipopping-teknikker, men viser, at man kan nå målet på forskellige måder, så længe man følger idéen: at fjerne den nederste vækst.

Sådan fjerner du uønsket vækst

Du kan lollipoppe med hænderne eller bruge sakse eller beskæresakse. Brug hvad der passer dig bedst. Det er bedst at fjerne et topskud, mens det stadig er lille, så planten ikke har brugt alt for meget energi på det. Her er det nemmest bare at knibe topskuddet af med neglene. Men hvis sideskuddet er blevet tykt eller træagtigt, skal du bruge saks — som skal være ren og gerne desinficeret med sprit, hvis du laver flere klip.

Start med at fjerne viftebladet så tæt på stamme/gren som muligt. Fjern derefter den sekundære vækst — det fremtidige topskud — fra noden.

Bedst at starte før blomstringsstart

Langt de fleste dyrkere er enige om, at lollipopping er en ret stressende teknik, som kan sænke væksten i et par dage. Det kan også skade udbyttet, hvis du gør det forkert. Dit mål er derfor at vælge det rigtige tidspunkt og gøre mindst mulig skade. Generelt anbefales det at lollipoppe lige i slutningen af vækstfasen. Med fotoperiodiske strains skal du gøre det 2-3 dage før 12/12-lysskift. Lollipopping af autoflowere skal ske, når du ser de første pistiller (hun-hår) ved noderne, men før blomsterne for alvor dannes i toppen. Senere kan du finde nogle rester i plantens nederste tredjedel, som du ikke fik med — det er fint at trimme dem.

I praksis beslutter folk ofte at lollipoppe deres planter, mens de allerede er i blomstring og det er tydeligt, hvilke topskud der skal bevares eller fjernes. Mange laver derfor lollipopping i første blomstringsuge, 2 uger inde — eller senere. For mange er det standardprocedure.

Læs med på cannabis-fora, og du finder dusiner af holdninger. Nogle siger, at de to første blomstringsuger er den mest sårbare tid. Al lollipopping bør derfor ske efter det: uge 3-4 — eller endda efter planter er stoppet med at strække sig: uge 5-6. Andre siger, at jo før du er færdig med stresset fra lollipopping, jo bedre.

Lad være med at gætte! Lav lollipopping før blomstringsstarten begynder. Lad planterne fokusere på blomstring og ikke på at komme sig over stress. Lollipopping i vækstfasen kræver lidt planlægning og erfaring — men det er det værd.

Skal det gøres på én gang eller lidt ad gangen?

Hvad end der giver mindst stress! Når du lollipop’er automatics, er det sikrest at trimme lidt ad gangen og se, hvordan planterne reagerer. Sænkes væksten ikke, kan du tage resten i én omgang. Eller du kan vælge at tage et vifteblad og en bud-site ad gangen — bare sørg for, at blomstersiderne får nok lys. Bemærk dog, at lollipopping i så fald fortsætter helt ind i blomstringsstadiet, hvilket kan give mere stress. Uanset hvad, husk at alle teknikker med meget stress kun bør udføres på sunde, kraftige planter. Hvis planten i forvejen er i chok og ikke vokser — så lad den være, til den kommer sig!

4. Hvorfor betyder genetik noget ved lollipopping?

Planternes genetiske makeup spiller altid en stor rolle for, hvordan de reagerer på alle former for stress og omgivelser — inklusiv lollipopping og beskæring. Som nævnt kan lollipopping være ret stressende for planter, især autoflowere. Det sidste, du ønsker, er, at en autoflower stresses — for så risikerer du, at blomstring starter alt for tidligt, og udbyttet dermed bliver markant mindre. Selv ved nok lys er det ofte ustabil genetik, der gør, at en plante reagerer dårligt på træningsteknikker. Derfor er det vigtigt at give lidt ekstra for genetisk stabile frø fra erfarne breeders som vores egne genetiker. Der har været mange eksempler, hvor autoflower fra forskellige breeders ikke kunne tåle selv minimal beskæring eller stress, og kun gav ca. 7 gram rygeklare blomster — spild af plads og strøm.

Men det gælder ikke kun autoflowere — der er også mange fotoperiodiske strains med sarte gener. Nogle har oplevet, at foto-planter blev lollipoppet efter de første to blomstringsuger og alle blev hermafroditter på grund af det store stress — og det ødelagde høsten fuldstændigt. Det er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at undersøge genetikken og breeder, før du køber og starter op. Når du prøver denne teknik, er det en god ide at have flere planter og teste: lav kraftig lollipopping på den ene, og lad den anden stå. Dyrk hver strain igennem og se, hvordan væksten og evt. stagnationen udvikler sig.

5. Konklusion

Selvom lollipopping af autoflowere og fotoperiodiske cannabisplanter ikke er særlig kontroversiel, er der stadig mange variabler og ubekendte. Vælg ikke en strain ud fra navnet, men undersøg baggrunden for at se, hvad der passer til dig! Har du erfaring med pruning eller lollipopping og vil give tips om, hvordan blomsterne får nok lys, så smid en kommentar nedenfor!

Eksterne referencer

1. Photosynthetic response of Cannabis sativa L. to variations in photosynthetic photon flux densities, temperature and CO2 conditions, Physiology and molecular biology of plants: an international journal of functional plant biology. Okt 2008.
2. An Update on Plant Photobiology and Implications for Cannabis Production, Frontiers in Plant Science. marts 2019.