Når man køber cannabisfrø, har dyrkere blandt andet lært at stole på forskellen mellem Sativa- og Indica-sorter. En nyere undersøgelse fra canadiske forskere sætter dog spørgsmålstegn ved denne tilgangs gyldighed.

Forskerholdet sammenlignede næsten 300 cannabisprøver og konkluderede, at deres nøjagtige kemiske sammensætning og deres genetiske opbygning næsten ikke havde nogen sammenhæng med de almindelige Sativa- eller Indica-betegnelser, som bruges af dyrkere. Det samme gælder navngivningen af strains på markedet — de afspejler sjældent hverken genetikken oprindelse eller den kemiske profil.

Samme DNA med minimal variation

I undersøgelsen udtog forfatterne 297 kultivarer, hvor cannabinoid- og terpeneindholdet tidligere var blevet analyseret via massespektrometri og gaskromatografi. Derefter udtrak de DNA af tilstrækkelig kvalitet fra 137 af disse prøver. Hver prøve var også mærket enten som Sativa, Indica eller hybrid af producenten.

Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem mærkaterne, de genomiske data og prøvernes kemiske sammensætning. Med andre ord var der ingen væsentlige forskelle mellem Sativas og Indicas. På samme måde kunne prøver mærket som den samme strain, såsom OG Kush, adskille sig lige så meget som to tilfældigt udvalgte strains med forskellige navne.

Ny klassifikation ønskes

Traditionelt bruger dyrkere og forbrugere betegnelserne “Sativa” og “Indica” til at differentiere mellem strains med forskellige egenskaber såsom planteopbygning, vækstmønstre, type af rus og terpeneprofil. Mange tror, at Sativas er højere planter med længere blomstringstid, mens Indicas modner hurtigere og har en mere kompakt opbygning.

Den rus, som Sativa-menebelastes for at give, anses for at være mere opkvikkende, mens Indica “stone” opleves som mere sløvende. Særlige aromaer tilskrives også bestemte genetikker. For eksempel forbinder forbrugere ofte lugten af jord med Indica-fænotyper.

Den nye forskning antyder, at forskellen på tværs af genomet næsten ikke eksisterer, og at antallet af gensteder, der faktisk gør en forskel, er ekstremt lille. Men det er netop disse subtile forskelle, der adskiller én strain fra en anden. Cannabisplanten kan producere snesevis af cannabinoider (med psykoaktivt potentiale), samt terpener og flavonoider (som giver cannabis dens unikke duft og smag).

Nogle beviser indikerer, at der er et samspil mellem disse tre typer molekyler, og at deres kombinerede effekt giver en unik rus, der varierer fra strain til strain. Denne synergi har fået navnet entourage-effekten.

Det ville være til stor gavn for rekreative brugere, hvis de på nogen måde kunne aflæse karakteren af effekten på strainens etiket. Det er endda endnu vigtigere for medicinske brugere, eftersom det er afgørende for, om en bestemt strain kan hjælpe med deres tilstand. Og den gamle Sativa/Indica-klassificering formår slet ikke at give nogen indsigt.

Forfatterne foreslår, at en mere pålidelig metode er at undersøge produkternes detaljerede terpeneprofil. Kun sådan får brugerne et reelt indblik i, hvad de køber.