Gør-det-selv organiske næringsstoffer: Koreansk Naturlandbrug (KNF)
- 1. Hvad er koreansk naturlandbrug?
- 2. Historien om koreansk naturlandbrug
- 3. Principper for koreansk naturlandbrug
- 4. Fordele ved koreansk naturlandbrug
- 5. Grundlæggende trin til koreansk naturlandbrug
- 6. Fermenteret plantesaft
- 7. Fermenteret frugtsaft
- 8. Fermenteret mixet kompost
- 9. Orientalske urtenæringsstoffer
- 10. Vandopløseligt kalcium
- 11. Hjemmehørende mikroorganismer
- 12. Koreansk naturlandbrug til dig
- 13. Knf gødningstabel
- 14. Knf – mest stillede spørgsmål
- 15. Afslutning
Koreansk naturlandbrug (også kendt som KNF) er et af de nyeste systemer, der bruges til at dyrke ikke kun cannabisfrø, men alle andre planter på en økologisk måde.
Ved at bruge mikroorganismer til din fordel kan du fermentere naturligt forekommende vegetation og dermed skabe dine egne organiske næringsstoffer til cannabis.
1. Hvad er Koreansk Naturlandbrug?
KNF er en organisk dyrkningsmetode, der efterligner de processer, som allerede findes i naturen og benytter mikroorganismer til at forbedre jordens sundhed. KNF-systemet bruges i dag bredt på alle typer afgrøder, herunder for nylig også cannabis.
KNF (også kaldet Korean Natural Farming) blev udviklet af Cho Han Kyu fra Janong Natural Farming Institute. Det fokuserer på at skabe et frugtbart vækstmedium og forbedrer både udbytte og kvalitet af høsten uden brug af syntetisk gødning eller pesticider.

Ved at bruge naturligt forekommende planter og mikroorganismer til nedbrydning af næringsstoffer, kan du omdanne dem til en form, cannabisplanter kan optage. Herefter bruger cannabisplanterne disse næringsstoffer og producerer til gengæld næring, som mikroorganismerne lever af.
2. Historien om Koreansk Naturlandbrug
Koreansk Naturlandbrug (eller KNF) blev først etableret af Dr. Cho Han Kyu som en reaktion på landets stigende afhængighed af syntetisk, uorganisk gødning. Født i 1935 i Suwon, Gyeonggi-provinsen i Korea – Dr. Cho betragtede denne afhængighed som en trussel mod de naturlige dyrkningsmetoder, som Korea havde haft succes med i århundreder. Dr. Cho kom selv fra en landbrugsfamilie og arbejdede på familiens gård i sin barndom, mens skolegangen var sekundær.
Han var dog altid interesseret i videreuddannelse og afsluttede først sin studentereksamen som 29-årig. Allerede et år efter, i en alder af 30, rejste han til Japan som landbrugsforskningsstuderende. Her studerede han de følgende tre år under tre eksperter i naturlandbrug – Miyozo Yamagishi, Kinshi Shibata og Yasushi Inoue.
I 1969 vendte han tilbage til sit hjemland med ny viden, som han ville bruge til at hjælpe Korea med at bevæge sig væk fra de ikke-bæredygtige dyrkningsmetoder. Han kombinerede denne nye viden med sin traditionelle erfaring og koreanske fermenteringsprincipper for at starte det, vi i dag kender som Koreansk Naturlandbrug. Han åbnede Natural Farming Life School and Research Farm i Goesan County, Nord Chungcheong-provinsen, og videreudviklede sine metoder samtidig med, at han delte dem internationalt gennem diverse publikationer og seminarer.
I 1995 blev han inviteret til at præsentere sine opdagelser for Central Association of the Agricultural Cooperatives of Japan, hvilket blev starten på international anerkendelse. Nu arbejder han side om side med sin søn, og Dr. Cho har gjort det til sit livsværk at dele sin viden. Pr. 2014 har de uddannet over 18000 studerende på hans Janong Natural Farming Institute. KNF anvendes nu i mange lande og inden for flere industrier.
3. Principper for Koreansk Naturlandbrug
Hovedmålet med Koreansk Naturlandbrug er at booste alle biologiske funktioner, der er relateret til plantevækst i et økologisk system, hvilket styrker produktivitet, udbytte og kvalitet af det endelige produkt. En sidegevinst er, at afgrøden får brug for mindre kemisk intervention ved mangler eller skadedyrsproblemer. KNF fremmer elimineringen af gødning fra gødedyngen, fordi det i nogle tilfælde kan overføre bakterier tilbage i vækstcyklussen. Der er flere måder, hvorpå KNF fremmer sund vækst uden brug af affaldsprodukter og kemisk gødning:
- Ved at opsamle og udnytte næringsstoffer i frøene.
- Ved at fremme betingelser, der egner sig til hjemmehørende mikroorganismer (IMO).
4. Fordele ved Koreansk Naturlandbrug
- KNF er et selvforsynende system, der egner sig til små såvel som store dyrkninger.
- KNF giver større udbytte med færre næringsstoffer.
- Øger planternes sundhed og immunforsvar.
5. Grundlæggende trin til Koreansk Naturlandbrug
Der findes flere KNF-opskrifter, som skal bruges i de enkelte faser af plantens livscyklus. Hver opskrift bidrager med vigtige elementer til plantens udvikling og vækst.
Selvom opskrifterne bruges på forskellige tidspunkter, består de alle i at fermentere organisk materiale med brun sukker, og de er både billige og nemme at lave.
Trin 1
Saml det materiale, du skal bruge. Hvis det er fra naturen, er det bedst at samle det før solopgang (når planterne er i respirationsmodus).
Trin 2
Undlad at skylle det indsamlede plantemateriale for at bevare mikroorganismerne på overfladen. Notér vægten af det indsamlede materiale.

Trin 3
Skær plantematerialet over på midten og tilsæt brun sukker tilsvarende vægten af materialet, og bland godt.
Trin 4
Brug et glas- eller polyethylenglas til at opbevare plante- og sukkermixen. Pak det tæt og dæk glasset med ostelærred, et viskestykke eller andet åndbart materiale.
Trin 5
Opbevar beholderen et godt ventileret sted, væk fra lys og ekstrem kulde eller varme. Glasset skal være ⅔ fuldt, når den grønne masse har sat sig. Hvis ikke, tilsæt mere plante og sukker.
6. Fermenteret Plantesaft
FPJ1 hjælper på plantens ernæring og laves ved at fermentere skuddene fra voksende planter i brun sukker i ca. 7 dage; derved frigives alle forbindelser, som jordens mikroorganismer kan bruge.

Fermenteret plantesaft laves sædvanligvis med skud fra sød kartoffel, bambus eller tang, men kan laves med ethvert tilgængeligt materiale, så længe vegetationen ikke blomstrer endnu og er kraftig, vokser hurtigt, er sund og ikke giftig.
| Opskrift | Vækst | Forblomstring | Blomstring |
|---|---|---|---|
| Fermenteret Plantesaft (FPJ) | 2ml/L | 1ml/L | 0 |
FPJ kan bruges både som bladgødning og til vanding af jorden. Det skal blandes i forholdet 2ml pr. liter i vækstfasen og 1ml pr. liter i forblomstring, helst lige efter solnedgang.
7. Fermenteret Frugtsaft
FFJ er stort set det samme som FPJ, men det bruges til cannabis i blomstringsfasen. Processen er den samme som ved plantesaft – bortset fra, at du bruger frugt i stedet.
Vi anbefaler at fermentere banan, mango, græskar, papaya, melon, vindrue, æble og jordbær – men du kan bruge, hvad du har, så længe det er frisk, lokalt dyrket og uden pesticider.
Fermenteret frugtsaft indeholder næringsstoffer som kalium, der øger energien og fremmer dannelse af hormoner, som forbedrer udbyttet i blomstringsfasen.

Ligesom ved plantesaft skal du veje alt, før du skærer det i mindre stykker, så du kender mængden af sukker, der skal bruges. På denne måde undgår du problemer og kan nemt lave FFJ på 7 dage.
| Opskrift | Vækst | Forblomstring | Blomstring |
|---|---|---|---|
| Fermenteret Frugtsaft (FFJ) | 0 | 1ml/L | 2ml/L |
Mængden af FFJ afhænger af, hvor længe du har ladet det fermentere. Jo længere, jo stærkere bliver det, men som tommelfingerregel bruges 1ml pr. liter i forblomstring og 2ml pr. liter i blomstringen.
8. Fermenteret Mixet Kompost
Fermenteret mixet kompost (FCM) er en anden almindelig KNF-teknik, som nemt kan bruges i din dyrkning. Hvis du allerede bruger kompost, er du et skridt foran. Hvis du er interesseret i økologisk dyrkning og endnu ikke bruger en kompostbunke, er det på tide at komme i gang! Så, hvordan forvandler du en normal kompost til en FCM-bunke?
Processen er ret ligetil, men du skal følge retningslinjerne og holde et vågent øje med komposten for at sikre, at det hele kører glat. Du skal starte sent på efteråret, da det er tidspunktet, hvor bakterieaktivitet falder, og mikroorganismerne, der står for fermenteringen, tager over. Find et beskyttet område væk fra direkte sollys. Komposten skal være i kontakt med jorden, og sørg for god afvanding.
Start med at tilsætte blade eller frugtmateriale, halm eller strå, tang og fiskeaffald. Hoveddelen af materialet skal være fiskeaffald (fjern alle ben) – resten bør udgøre ca. 25%. Hold bunken under 50°C i fermenteringen, da højere varme kan føre til overfermentering og dårlig lugt, der kan ødelægge bunken. Efter ca. en måned har du en sund, klar til brug Fermenteret Mixet Kompost.
9. Orientalske Urtenæringsstoffer
Orientalske urtenæringsstoffer (også kendt som OHN2) bruges gennem hele cannabisplantens livscyklus. Denne blanding af aromatiske urter hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende mikrober og giver plads for gavnlige mikrober.
OHN giver mange fordele til dit dyrkningsareal; det hjælper ikke blot med at forebygge og bekæmpe skadedyr som meldug, spindemider, sørgemyg, hvide fluer og bladlus, men øger også cannabisplantens robusthed over for stress, forbedrer planternes styrke og fremmer væksten.

Orientalske urtenæringsstoffer laves efter ovenstående metode, men med nogle forskelle.
OHN kan laves med tørrede eller friske urter. Selvom du kan nøjes med færre urter, anbefaler vi Angelica Gigas-rod, kanelskal, lakridsrod, hvidløg og ingefær for en sikker OHN.
Inden du starter, skal du bemærke, at alle urter skal i særskilte glas.
Bruger du tørrede urter, skal de lægges i blød hver for sig i riseddike eller øl i 2 dage for at opnå genhydrering. Med friske urter kan dette trin springes over.

Efter urterne har trukket i omkring 2 dage (eller hvis du bruger friske urter), skal de fylde 1/3 af glasset, og du tilsætter en tilsvarende vægt brun sukker.
Nu, hvor du har tilsat sukker, skal glasset være 2/3 fyldt. Lad det stå i 5-7 dage med et åndbart låg, fx et stykke papir eller ostelærred. Det gør det muligt for OHN at ånde.
| Opskrift | Vækst | Forblomstring | Blomstring |
|---|---|---|---|
| Orientalske Urtenæringsstoffer (OHN) | 1ml/L | 1ml/L | 1ml/L |
Efter en uge skal hvert glas fyldes helt op med vodka eller anden spiritus med over 40% alkohol, og omrøres hver morgen med en træske i 14 dage. Si herefter urterne fra og opbevar i separate glas. Processen kan gentages op til 5 gange, før urterne kasseres.
Når du har lavet alle planteudtræk, blandes 2 dele Angelica-udtræk med 1 del hvidløg, lakrids, ingefær og kanel-udtræk. Rør let rundt og lad blandingen hvile i 6-12 måneder med låget løst, så luft kan cirkulere og forhindre dannelse af gasser.

Er din plante stresset (af overfodring, insektangreb eller overvanding f.eks.), bør du bruge halvdelen af den anbefalede mængde OHN pr. liter for ikke at stresse dine cannabisplanter yderligere. Husk, at selvom KNF er økologisk, er det stadig næringsstoffer, og overdreven brug kan skade allerede stressede planter.
10. Vandopløseligt Kalcium
Vandopløseligt kalcium (også kaldet WCA) giver kalcium til dine cannabisplanter med almindelige husholdningsprodukter. Kalcium fremmer plantens celleprocesser, blomstring (forbedrer udbytte og kvalitet), rodvækst og forhindrer topsvamp.
Denne opskrift kan bruges som bladgødning og er et godt alternativ til at tilsætte knuste æggeskaller til jorden eller andre langsomt-frigivende tilsætninger.

For at lave vandopløseligt kalcium skal du riste æggeskaller i ca. 45 minutter, indtil de er let gyldne, og derefter dække dem med brun riseddike i forholdet 1:10. Har du f.eks. 10g æggeskaller, skal du bruge 100ml eddike. Dæk glasset med ostelærred og lad det stå i 7-10 dage.
| Opskrift | Vækst | Forblomstring | Blomstring |
|---|---|---|---|
| Vandopløseligt Kalcium (WCA) | 0 | 1ml/L | 2ml/L |
Du vil kunne se bobler fra æggeskallerne. Hvis du stadig ser dem efter 10 dage, skal du tilsætte flere æggeskaller og gentage processen, indtil blandingen er mættet og ikke bobler mere. Så er dit vandopløselige kalcium klar.

WCA bør bruges som en let tåge tidligt om morgenen eller lige efter solnedgang for at undgå bladskader og give tid til optagelse, inden det fordamper. Selvom KNF er økologisk, kan for stærk eller hyppig vanding skade dine cannabisplanter.
WCA skal blandes og bruges i forblomstring og blomstringsfasen af din cannabisplante, helst i kombination med de andre opskrifter for optimal effekt.
11. Hjemmehørende Mikroorganismer
Hjemmehørende mikroorganismer, kendt som IMO, er hjørnestenen i KNF. En divers mikroflora i jorden hjælper planterne til at trives, og IMO bidrager med mange forskellige bakterier, svampe og andre mikroliv. Disse små organismer øger næringsstofkredsløbet og bekæmper sygdomme. I stedet for kun at bruge kompost eller købe produkter, kan IMO give KNF-dyrkere mulighed for selv at indsamle mikrober fra deres lokale miljø. Nedenfor gennemgår vi nemme trin til at opformere en bred vifte af mikrober nær dit hjem og inokulere din jord med dem, så planterne trives.
IMO 1: Indsamling
Start med at indsamle mikrober. Til det skal du koge lidt hvide ris og finde en indsamlingbeholder. Små fletkurve fungerer bedst – du har brug for noget med små huller, så skovbundens mikrober kan trænge ind. En spand med lufthuller i siden beskytter også indsamlingen mod regn og dyr.

Fyld din beholder ⅓ op med ris. Fjern blade fra skovbunden. Sæt din beholder på jorden og dæk den til med din spand. Lad kurven stå i fem dage. Når du kommer tilbage, skal risene være dækket af hvidt mycelium – det indikerer succesfuld indsamling. Hvis der opstår grøn, blå, rød eller grå belægning, skal du kassere risene og prøve et andet sted.
IMO 2: Kultivering
Næste trin er at forberede IMO-samlingen til opbevaring og senere brug. Vej risene og put dem i et glas. Tilsæt den samme vægt brun sukker (1:1-forhold) og bland det grundigt med ske. Sukkeret holder mikroberne i live og hjælper dem med at formere sig. Læg et stykke køkkenrulle over åbningen og fastgør det med elastik – det beskytter IMO 2 og lader det ånde. Stil det køligt og mørkt og lad mikroberne spise i 7 dage.
IMO 3: Multiplicering
Nu skal du udvide IMO-kulturen. Du skal bruge:
- 1 x 5-gallon spand hvedeklid
- 1 x 5-gallon spand havre
- 1 x 5-gallon spand træflis
- IMO 2
- OHN
- FPJ
- Brun riseddike
- Humussyre
- Havvand eller saltvand
- 3 gallons vand
- Komposttermometer
Bland følgende i dine tre gallons vand:
- 23ml FPJ
- 23ml brun riseddike
- 11ml OHN
- 23ml humussyre
- 350ml havvand eller saltvand
- 1 stor spiseske IMO2
Find et beskyttet sted i haven. Hæld hvedeklid, havre og træflis op i en bunke og bland grundigt. Hæld derefter blandingen over bunken og bland igen. Sæt komposttermometret i. Det bliver hurtigt varmt, når mikroberne nedbryder materialet. Ideelt må temperaturen ikke overstige 45°C. Hvis den gør, vend bunken med en skovl hver anden dag. Gør dette hele ugen, til klumper dannes og temperaturen falder igen.
IMO 4: Inokulering
Så til sidste trin! Du skal bruge en 10L spand med biochar. Biochar kan købes billigt eller laves selv ved at forbrænde små grene i f.eks. en tønde. Bland IMO3 grundigt med biochar, del alle store klumper. Bland så med jord i forholdet 1:1. Lad denne blanding fermentere i ca. fem dage og hold temperaturen under 45°C.

Så er IMO4 klar til brug i haven! For at inokulere jorden med gavnlige organismer, brug IMO4 som topdressing ved at drysse det over bede og potter. Anbefalet mængde er 150kg pr. 0,1 hektar. Læg til sidst et lag muld (f.eks. blade) ovenpå for at beskytte mikroberne mod sollys.
12. Koreansk Naturlandbrug Til Dig
Så utroligt som det lyder, kan alle KNF-opskrifter også indtages af mennesker og dyr.
At have en vane med dagligt at indtage KNF er som at få et ekstra lag oven på dit immunforsvar – du indtager gavnlige mikroorganismer og bakterier, som danner et symbiotisk forhold til dem, du allerede har, og beskytter dig mod skadelige arter.

Bemærk, at det kan kræve et par forsøg at ramme den helt rigtige fermentation. Vi anbefaler, at du får lidt erfaring, før du begynder at indtage dine fermenterede juicer, så du kan kende forskel på god og dårlig fermentation.
13. KNF Gødningstabel
For at gøre det nemt har vi lavet et skema over Koreansk Naturlandbrug til cannabis. Husk, at mængderne kan variere afhængigt af dyrkningsforhold og den specifikke strain, du dyrker.

Hvis du stadig har mange spørgsmål om KNF og hvordan det bruges, så læs med i vores ofte stillede spørgsmål samt svar!
14. KNF – mest stillede spørgsmål
Kan jeg fryse frugterne til KNF?
Du bør ikke fryse frugter eller planter, da frysning dræber mikroberne, der hjælper din KNF, så sørg for at bruge friske frugter, helst straks efter høst.
Min KNF lugter underligt, har jeg gjort noget forkert?
Forskellige KNF-blandinger kan lugte og smage forskelligt – de kan være fra søde til sure, så det er ikke unormalt, at en KNF smager lidt dårligt. Det kræver erfaring at lære at vurdere kvaliteten ud fra lugt og smag. Stol på dine instinkter og se, hvordan dine planter reagerer!
Kan jeg erstatte brun sukker med honning?
Osmotisk tryk er det, der trækker saften ud af planterne, og sukker giver osmotisk tryk, men det gør honning ikke, så det anbefales ikke at bruge honning. Et godt råd er at tilsætte 10% salt til fermenteret plantesaft, hvis plantematerialet er mere tørt end normalt.
Hvor længe kan FPJ og FFJ holde sig?
Ved stuetemperatur ca. en uge, og i køleskab op til 6 måneder. Det afhænger af flere faktorer. Tjek altid boblerne i FPJ eller FFJ – jo færre bobler, desto færre mikrober. Mindre bobler betyder, at mikrobelivet aftager, så kontroller din KNF dagligt, og lugter det af alkohol, er det allerede nedbrudt.
Skal jeg altid bruge brun riseddike?
Alle former for eddike virker, men kvaliteten af råvarerne bestemmer også slutresultatet. Kan du ikke finde brun riseddike, kan almindelig eddike bruges, men ønsker du kvalitet, bør du vælge højkvalitets ingredienser.
15. Afslutning
KNF er et organisk og miljøvenligt alternativ til flaskenæringsstoffer. Selvom det kan tage måneder at være klar til brug, kan du nemt lave KNF selv for meget få penge. Har du prøvet nogle opskrifter? Del dine tips og tricks – læg gerne en kommentar nedenfor!
Eksterne referencer:
- Natural Farming: Fermented Plant Juice - College of Tropical Agriculture and Human Resources, University of Hawaiʻi at Mānoa. (2013).
- Natural Farming: Oriental Herbal Nutrient - College of Tropical Agriculture and Human Resources, University of Hawaiʻi at Mānoa. (2013).
- Natural Farming: Water-Soluble Calcium - College of Tropical Agriculture and Human Resources, University of Hawaiʻi at Mānoa. (2013).
Kommentarer